Underholdning

Ozzy Osbourne gæster Skanderborg

Skanderborg Festivalen åbner op for godteposen og annoncerer et hovednavn, der nok skal få bøgetræerne til at blafre

Skanderborg Festivalen, eller Smukfest, som festen i bøgeskoven egentlig hedder, er kendt for dansk hygge, når det er bedst. Her er både plads til fadølsfulde ungkarle, Bacardi Breezerberusede efterskoleelever og børnefamilier med barnevogn og babyalarm.

Sidstnævnte skal dog tænke sig ekstra godt om, før de slæber poden med til dette års første annoncering fra Smukfest. Festivalen har nemlig i dag trukket en ordentlig kanin op af hatten.

Ingen ringere end The Prince of Darkness, Mr. Black Sabbath eller bare Ozzy Osbourne gæster nemlig Skanderborg til sommer.

Følg i øvrigt med her på vip.tv2.dk, når vi i morgen dækker Roskilde Festivals onsdagsannoncering!