Hvad Heinos fatter gør

Er økologi fup, og er kogte kartofler bedre end Michelin-mad? Ja, mener Heino Hansens far

I et nyt program kommer vi tættere på komiker Heino Hansens far. Han er nemlig en mand med en stærk holdning til det meste.

- Jeg kører altid på 92.

Heino og hans far er stoppet for at tanke bilen op. Men Heinos far har engang set et program. Her fortalte en tankstationsejer, at det er lige meget, om du trykker på knappen med blyfri 95 eller det billigere - og dårligere - blyfri 92. Det er det samme, der kommer ud af pistolen, mener han at vide.

I baggrunden ser komiker og tv-vært Heino Hansen til, mens han undrende spørger ind. Men hans far, den pensionerede smed ved navn Bjarne Hansen, er ikke til at rokke.

”Hvad Heinos fatter gør…” er programmet, hvor Heino Hansen forsøger at lære mere om sin fars syn på verden. For Bjarne Hansen tager sine meninger og en god portion skepsis med overalt, hvor han kommer.

- Min far taler altid i absolutter. Han har ikke brug for at dobbelttjekke noget. Altså, han er jo manden, der nægter at slå relæet fra, når han skifter lamper, bare for at bevise, at man ikke behøver, siger Heino Hansen.

Manden med meninger

Når talen falder på at prøve noget nyt og moderne, ryger Bjarne Hansens parader hurtigt op. Men han ved egentlig ikke hvorfor.

- Nogle gange er det bare bedre med det, jeg allerede har og kender. Og hvis det nu fungerer, hvorfor skal det så laves om? spørger Bjarne Hansen, mens han drikker sin kaffe, der er lavet på den gode, gamle kaffemaskine i køkkenet.

For den fungerer jo. Og så er der jo altså ikke nogen grund til at skifte den ud med noget andet og mere moderne.

- Når sådan en barista står og fortæller mig, at jeg skal veje 19 gram kaffe af for at lave en enkelt kop, så tænker jeg, at så kan jeg jo stå i køkkenet hele aftenen for at lave kaffe til gæsterne. Det er for dumt, siger Bjarne Hansen i hjemmet i Karrebæksminde.

I det hele taget har Bjarne Hansen en mening om det meste. Og når nu kaffen med langtidsholdbar mælk er skænket, kan vi jo lige så godt høre hans mening om nogle forskellige ting. For hvad siger egentlig mere om en mand end hans meninger?

Økologi

- Det tror jeg ikke på. Det er nok godt for jorden, og der er nok også nogen, der gør det rigtigt. Men jeg tror også, at der bliver snydt sådan lidt rundt omkring. Hvis nu de sprøjter om natten for eksempel, er der jo ikke nogen, der ser det.

- Og hvor sjovt er det egentlig at få en pose økologiske løg hjem, der er halvrådne? Økologi koster mere, og man smider mere ud.

Tøjmode

- Jeg er altså ikke så bange for, at folk tager røven på mig, sådan som Heino siger. Jeg er bare sådan en, der prutter om prisen. Tøjbutikkerne tjener jo styrtende på tøj. Prøv bare at se, de kan jo have 15 kunder om dagen og alligevel tjene nok til både husleje, vand og strøm. Og det er, fordi bukser til 1000 kroner i butikken nok kun koster 35 kroner i indkøb. De skummer fløden, det er helt sikkert.

Politikere

- Politikere er noget skidt. Det er jo akademikere alle sammen. Mange af dem har jo aldrig været ude og arbejde. Hvis du tager Folketinget derinde og ser på, hvor mange af dem, der har haft et reelt arbejde, er det fandeme ikke ret mange. De har aldrig prøvet at være ude i livet. Det handler ikke om politik, det handler kun om at være kendt.

- Og så bestemmer de jo i bund og grund ikke noget. Det gør EU. Måske de får lov til at bestemme, hvad for noget toiletpapir, de vil have. Det ved jeg ikke.

Michelin-mad

- Jeg er stadig i chok over den omgang boller i karry, Heino og jeg fik på Michelin-restauranten i programmet. Det var jo ikke boller i karry. Hvor var bollerne? Det var mere kød i karry.

- Det smagte fint, men jeg vil altså hellere have kogte kartofler end kartoffelskum. Jeg er vokset op i efterkrigstiden, hvor vi ikke havde så meget. Så jeg bryder mig ikke om at betale mange penge for lidt mad.

- Der var især engang, jeg var på fin restaurant, og de serverede en artiskok, som jeg skulle sidde og sutte på. Det blev jeg jo ikke mæt af. Jeg er mere til en hakkedreng med bløde løg og sovs. Og spaghetti bolognese.

Journalister

- Jeg tror ikke, man kan stole på journalisterne. Journalister er meget røde, og de farver måske historierne i den retning, de vil have. Vi har i hvert fald ikke en fuldstændig neutral presse i Danmark, det er helt sikkert. Hvis jeg skulle udlægge et eller andet, ville jeg da farve det til den side, jeg kunne lide. Det er da naturligt.

- Altså, man skal tro på det bedste i folk, indtil det modsatte er bevist. Men med journalister er det omvendt. Det er måske lidt hårdt sagt, men man skal ikke være godtroende. Det er sundt med en vis skepsis.

Bjarne Hansens meninger

- Min bil kører endnu, og jeg har aldrig fået stød af at skifte lamper. Men egentlig er det ikke så tit, jeg har ret. Det gør min kone også tit opmærksom, for hun har ført dagbog alle de gange, vi har været på ferie i Gran Canaria. Og det er tit hændt, at jeg har påstået noget, som Helle så har kunnet tilbagevise via sin dagbog.

- Jeg er jo nok bare ikke særlig klog, så jeg er ved at være vant til ikke at have ret. Men jeg tror jo, jeg har ret. Og indtil det modsatte er bevist, så har jeg altså ret i min verden.

Se 'Hvad Heinos fatter gør' tirsdag klokken 20.50 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.