Underholdning

Zulu Rocks 07: Teenagefest for viderekomne

Lørdag aften var det endnu engang tid til Zulu Rocks, der diskede op med pop, rock og ikke mindst hiphop for alle pengene i otte våde men overdækkede timer i Parken.

Pubertetsparadis

Mens de fleste på 30 og derover kunne se spørgende på koncertoversigten og tænke: "Hvem i alverden er Niarn? Er han svensker eller hvad?" og korse sig over, at ungdommen og musikken ikke er, hvad den har været, så var det helt klart de unge teenageres paradis.

Kønne firserklædte poptøser stod med Zulu-lys i øjnene, mens fyrene fyrede nok håndtegn af til, at Morten Messerschmidt lignede en amatør.

KNA Connected indtog som de første den ene af de to scener, hvor de blandt andet fyrede deres største hit "Det er løgn" af for de første jublende publikummer.

Winehouse gik i sort

Man troede også, det var løgn, da næste kunstner - et af koncertens største udenlandske navne - indtog scenen allerede kl. 16. Men det var ikke løgn. Amy Winehouse var klar til at fyre den af med opvarmningen.

Når Amy Winehouse står på en scene som den i Parken, bliver hun næsten væk bag mikrofonstangen. Den spinkle pige med det kæmpestore sorte hår er da også vitterligt en menneskelig mikrofon. Hvis man lukker øjnene og lytter, hører man barmsvær sort kvinde fra USA anno 1960, men åbner man dem, opdager man, at lyden strømmer ud fra en lillebitte hvid fyldebøtte fra London.

Så tidligt på dagen burde der ikke have været fare for, at Winehouses meget omtalte drukvaner skulle gribe forstyrrende ind i repertoiret. Ikke desto mindre levede Winehouse endnu engang op til sit efternavn - fruen var bestemt ikke appelsinfri.

Gusten men guddommelig

Til Zulu Rocks lignede Winehouse en elegant punker, der stod og sang playback til en cd, mens hun vaskede op. Om det skyldtes skævhed eller slet og ret kedsomhed er svært at afgøre, men Amys umiddelbare entusiasme ebbede ud efter ganske få minutter, og så rullede hun ellers det hvide ud af øjnene. Engagementet røg ud med regnvandet.

At Amy Winehouse giver et uinteressant sceneshow ændrer dog ikke på, at den unge kvinde er en stjerne af kaliber. Hun er måske ikke det bedste forbillede for sin generation, men som andre musikalske legender før hende, er hun både fatal og fantastisk.

Da Winehouse var færdig med sin setliste, lod hun sit ni mand høje band spille færdig, mens hun selv drejede om på divahælen og forsvandt "Back to Black" bag scenens sorte bagtæppe uden så meget som et farvel og tak. Meget kan man sige om hendes præstation, men glemme hende? Nej, det gør man ikke.

Vejarbejdere på helium

Næste band, Bliglad, var et kvantespring fra fru Winehouse. Her snakker vi om en hvid version af Bob Marley i pangfarvet kedeldragt, der synger reggaeversioner af Palle, Polle og Ruths største hits.

Trommeslageren havde dog tilsyneladende glemt, at han var der for at sprede glædens budskab. Han sad og surmulede med et glas cola bag et par store Paris Hilton-solbriller. De øvrige bandmedlemmer fik dog nogle piger til at hvine af fryd, mens andre blev så glade i låget, at de skrev bandets navn i panden med en sprittusch.

Hiphop og håndtegn

Kedeldragterne blev afløst af en veloplagt Niarn, der kickstartede sin optræden med Rød Aalborg og kylede kapslen i nakken på undertegnede journalist, der forsøgte at kommende levende ud af fotograven. Det lykkedes - og publikum var ellevilde. Med Niarn er der højt til loftet og plads til håndtegn.

Mere rap og hiphop fulgte, denne gang i skikkelse af Johnson, der især var populær blandt teenagepigerne. Hans blotte tilstedeværelse gjorde, at de skreg til kinderne blussede, mens de forsøgte at forevige ham på mobilen.

80erne er tilbage

Næste stop på listen var også lige noget for tøserne: Alphabeat. Det var tydeligt at se, hvem der dikterede aftenens modebillede til Zulu Rocks. Med sine lyse krøller, sine æblekinder og sit lyserøde tørklæde lignede forsangerinden Stine en gymnasieelev fra 80erne, der sang til den årlige forårsfest. Hun gjorde det bare bedre.

Der er fuld knald på energien og farverne, når Stine og co. går på scenen omgivet af store balloner. På sigt er deres iørefaldende musik måske nok en døgnflue, men så har den til gengæld levet meget vellykkede og festlige 24 timer.

Danseorkester for viderekomne

Alphabeats 1000 nætters torden lagde op til et brag af en forestilling med de hyperaktive Scissor Sisters. Der er ikke et sekund ledigt til at falde i staver, når timeglasformede Ana Matronic og hendes mandlige modpart Jake Shears optræder.

De to spasmagere gejler hinanden op for et godt ord, og selv om de synger "I Don't Feel Like Dancin'", så er det det eneste, man har lyst til. Hitsingler som "Laura" blev fyret af for fulde hørm, inden Shears smed skjorten og svedte sig igennem resten af setlisten iført kun et slips.

Scissor Sisters er irriterende fede på en scene, og deres hits hænger i ørerne længe nok til, at man lige kunne nå at få afviklet et par discoposeringer på toilettet i pausen, inden aftenens største navn var klar til kamp.

De tilskuere, der stod tættest på scenen, havde på dette tidspunkt stået mast op ad et metalstakit i hen ved syv timer, men de mente uden tvivl, at 50 Cent var en værdig rosin i pølseenden.

Aftenens store Zulu-kriger

Der var ingen brok, kun ellevilde teenagedrenge og piger, der tændte forbudte smøger og råbte "Yo" til fotograferne, mens de ventede. Og endelig kom han.

50 Cent er stor - også fysisk - og selv om han til tider var svær at få øje på, når han stod langt tilbage på scenen og gik i et med det sorte bagtæppe, så var man ikke i tvivl om, at han var der. Han har en præsens, der når langt ud over scenekanten.

Mens den voksne del af publikum så skeptisk til, var der helt sikkert mange rebelske teenagere fik deres livs hidtil største kick ved at stå halvanden meter fra så stor en stjerne - og så var den lange kø ud og den lange vej hjem slet ikke så lange endda.

Hvis du gik glip af Zulu Rocks i Parken, så er der mulighed for at se eller gense koncerten på tv i løbet af juli måned. Hold øje med vip.tv2.dk for sendetidspunktet.

Indtil da kan du se billeder fra Zulu Rocks-koncerterne i galleriet til højre.