Danmarks mest kendte fodboldfan: - Den gruppe er jeg ikke så nervøs for

Claus Steffensen blev verdenskendt i Danmark, da han skreg på "vodka i Rusland" efter sejren i playoff-kampen over Irland.

Danmark skal ved næste sommers VM i fodbold i Rusland møde Frankrig, Peru og Australien. Det blev en kendsgerning ved fredagens lodtrækning i Moskva. 

En, der fulgte spændt med i lodtrækningen i dag er Claus Steffensen fra Klippinge på Stevns.

decms://34b296c5f9ec5e4202fc8069be9d5ddba0678871

Han blev verdenskendt i Danmark, da Danmark slog Irland i playoff-kampen i Dublin den 14. november.

- Vi skal ha' vodka i Rusland

Efter kampen stoppede TV 2’s udsendte reporter Claus Steffensen og vennerne på gaden i Dublin – i tydeligt opløftet stemning. Gruppen havde allerede slagsangen klar til næste sommers VM i Rusland:

- Vodka i Rusland, vi skal ha' vodka i Rusland.

Derefter tog Claus Steffensen ordet:

- Tusind tak, do. Tak, Irland. Fuck jer, I er tabere, mand!

Set 1,5 millioner gange på Facebook

Interviewet fra Dublin er siden gået viralt, og er blevet vist mere end 1,5 millioner gange - alene på Natholdets Facebook-side.

https://www.facebook.com/natholdet/videos/10214433808337539/

I dag besøgte TV 2 så Claus Steffensen på stamværtshuset Ibsens Pub i Køge, hvor han overværede VM-lodtrækningen. Med var hans mor Åse Vasby.

Klippet er set 1,5 millioner gange på Facebook. Som hans mor, hvordan er det så?

- Det er lidt… Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det ved jeg sgu ikke, lød svaret fra Claus Steffensens mor.

- Den gruppe er sgu ikke så nervøs for

Klokken 16 begyndte lodtrækning så. Danmark skal møde Frankrig, Peru og Australien.

decms://7011f6813898d2b317b9cfe623cad6c0ce3a7efe

- Den gruppe er jeg sgu ikke så nervøs for. Det må jeg ærligt sige. Frankrig skræmmer mig faktisk ikke det helt store. Så, hvem ved, måske en kvartfinale eller en semifinale, lød det optimistiske bud efter lodtrækningen fra Claus Steffensen.

Så han ved godt, hvad han ønsker sig i julegave i år:

- Billetter til Rusland – og penge … Lommepenge, do.