Er verdenskendt for at håne Trump: Men i virkeligheden handler det om paella

El Risitas er blevet et viralt hit med sin hånlige latter overfor Donald Trump, men i virkeligheden fortæller han om noget helt andet.

Alene på Facebook er videoklippet blevet set 42 millioner gange på en uge.

Siden søndag i sidste uge, har en spansktalende mand hærget internettet ved at gøre tykt grin med Donald Trumps planer om at bygge en mur mellem USA og Mexico.

I en form for tv-interview fortæller den spansktalende mand - ifølge underteksterne - hvorfor den nyvalgte amerikanske præsidents plan om at holde mexicanske immigranter ude af USA med en mur, er en tankeløs handling.

 - Men du glemte en lille detalje. Hvis det lykkes dig at sende os alle sammen tilbage til Mexico, hvad vil du så gøre med flyene? Spørger manden hånende Trump, inden han stikker i et omsiggribende grin, som er tegnefilmhunden Muttley værdigt.

Se det her:

Here's What immigrants think About Trump And The Wall. MUST WA...

His Laugh Had Me Dying LOL !! Watch Part 2 Here: bit.do/ImmigrantsOnTrump2

Posted by Media Survivor on Sunday, January 29, 2017

Men det er langt fra første gang, at den storgrinende spanske mand har lagt internettet ned.

Tidligere har man kunne se ham håne de mest kritiserede fejl og mangler ved iPhone 7’eren, gøre grin med Brexit, en korruptionssag i slovakisk politik, og rose computerspilsvirksomheden Valves tvivlsomme forretningsmetoder og meget, meget andet.

Da tidevandet tog alle panderne

I virkeligheden hedder den spansktalende mand Juan Joya Borja, som er skuespiller og komiker. Borja er kendt som ’El Resitas’ eller ’Fniset’ på dansk, der referer til hans karakteristiske grin.

Derfor går rækken af parodier og falske undertekster, der fremstiller Borja som immigrant eller ansat hos alskens store virksomheder, også under navnet 'El Resitas'.  

16x9
El Risitas er blevet en viral sensation. Foto: YouTube/Canal Oficial - Jesús Quintero

For som de spanskkyndige hurtigt kan gennemskue, så taler Borja hverken om Trump, elektronik eller østeuropæisk politik i videoklippet.

Klippet stammer fra juni 2007, hvor Juan Joya Borja bliver interviewet af Jesus Quintero, der er vært på talkshowet ‘Ratones Coloraos’.

Her fortæller Borja en anekdote fra sin ungdom, hvor han var køkkenhjælper og blev bedt om at lægge 20 paellapander i blød i havet natten over, men da han næste morgen skulle hente panderne igen, er de alle på nær én blevet opslugt af højvandet.

Virale hit i alle former og farver

Man bruger begrebet 'viral,' når en video pludselig får rigtig mange delinger på nettet, hvilket refererer til den eksplosive spredning, som en virus også kan skabe under gunstige forhold.

Eksempelvis da der for et års tid siden pludselig var en overflod af vanvittige videoer med folk i oppustelige T-Rex-kostumer, der skyllede ind over internettet. Se nogle af dem i videoklippet herunder:

Eller i september 2015 da de flestes facebook-feeds flød over med katte, der er overordentlig bange for agurker!

- Årsagen (til skrækken, red.) er, at formen på en agurk minder rigtig meget om en slange, og derfor bliver katten bange, forklarede dyrlæge Johan Mikkelsen i øvrigt ved den lejlighed.

Se et sammenklip af de mange bange katte i videoklippet herunder: