Hurtigere end Legolas: Dansk bueskytte går verden rundt

Det er mere reglen end undtagelsen, at de store historiske Hollywood-film kritiseres for fejl og unøjagtigheder i forhold til, hvordan livet i virkeli

Det er mere reglen end undtagelsen, at de store historiske Hollywood-film kritiseres for fejl og unøjagtigheder i forhold til, hvordan livet i virkeligheden udspillede sig ifølge eksperter.

Om det er i film som 'Robin Hood' eller 'Ringenes herre', så gælder dette også ved brugen af bue og pil som våben – det viser bueskytten Lars Andersen i sine populære videoer på YouTube.

Den kendte dansker, der er verdens hurtigste bueskytte, lagde fredag en ny video op på det sociale medie, og flere end tre millioner har i løbet af blot et døgn set hans imponerende tricks.

Se det vildeste af disse i videoen øverst, hvor han kløver en pil, som bliver skudt henimod ham.

Lars Andersen startede oprindelig med at bruge bue og pil ved rollespilsarrangementer.
Lars Andersen startede oprindelig med at bruge bue og pil ved rollespilsarrangementer. Foto: YouTube/larsandersen23

Den danske verdensmester i hurtigskydning startede oprindelig med at bruge bue og pil ved rollespilsarrangementer.

Mange af rollespillene var inspireret af 'Ringenes herre', og undervejs udviklede Lars Andersen her en interesse for hurtigskydning.

Han har siden klart slået den legendariske, fiktive karakter Legolas fra Tolkien-trilogien, når det kommer til at hurtighed. Således kan han affyre hele tre pile på 0,6 sekunder.

Du kan høre mere om Lars Andersens store lidenskab i TV 2 Nyhedernes indslag fra 2012, hvor hans popularitet på nettet startede, herunder: