Betjent distraherer pige efter ulykke: Billede går verden rundt

Billedet af en betjent, der distraherer en lille pige, mens redningsfolk forsøger at redde hendes forældre og søskende ud af familiens forulykkede bil

Billedet af en betjent, der distraherer en lille pige, mens redningsfolk forsøger at redde hendes forældre og søskende ud af familiens forulykkede bil, går i øjeblikket verden rundt.

Det blev lagt ud på Reddit torsdag, og det gribende øjeblik er siden blevet delt vidt og bredt på de sociale medier, hvor politibetjent Nick Struck hyldes for sin ageren i den svære situation, skriver The Independent.

- Alle, der ser det her, får et stik i hjertet, siger Nick Struck til NBC, som har talt med betjenten efter trafikuheldet, der fandt sted i Brighton, Colorado.

Nick Struck fortæller, at han fik den toårige pige stukket i armene, da han ankom til ulykkesstedet, hvor redningsfolk var i gang med at trække pigens forældre og tre søskende ud af bilen.

Ingen af familiemedlemmerne havde ifølge politiet sikkerhedssele på, og pigens far døde ved ulykken, der ifølge øjenvidnet Jessica Matrious skyldes, at et af bilens dæk eksploderede, hvorefter føreren mistede kontrollen med bilen.

- Jeg holdt ind til siden, og jeg løb hen for at se, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe. Jeg råbte til en anden, at denne skulle ringe efter hjælp, siger Jessica Matrious NBC.

Derefter tog hun billedet, hvor Nick Struck forsøger at fjerne pigens opmærksomhed fra bilen.

- Jeg begyndte at synge for hende
Vores rolle at beskytte børnene ved situationer som denne, siger Nick Struck, der selv har en datter på to år.

- Hvad ville jeg have ønsket, at faderen havde gjort, hvis det var min datter?

- Når min datter falder og slår sig, synger jeg ’Twinkle Twinkle Little Star’ (engelsk vuggevise, red.) for hende. Så jeg begyndte at synge for den lille pige, fortæller Brighton-betjenten.

Politibetjent Nick Struck
Politibetjent Nick Struck Foto: 9NEWS/NBC

Pigen, hendes søskende og mor blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor moderen og én af de tre søskende modtog intensiv behandling.

Forfærdeligt – kunne være undgået
- Det er så forfærdeligt at se noget som det her ske, særligt fordi det kunne have været undgået, siger Jessica Matrious med henblik på familiens manglende brug af sikkerhedssele.

- Hvis faderen havde haft sikkerhedsselen på, så ville han stadig være her i dag.

Se interview med Jessica Matrious og Nick Struck samt billedet i videoen øverst.