Stephen Fry gift med 30 år yngre kæreste

16x9
Stephen Fry og Elliot Spencer Foto: Twitter

Den 57-årige komiker Stephen Fry giftede sig lørdag med sin 27-årige kæreste, komikeren Elliot Spencer.  Lørdag lagde skuespiller, komiker, tv-vært

Den 57-årige komiker Stephen Fry giftede sig lørdag med sin 27-årige kæreste, komikeren Elliot Spencer. 

Lørdag lagde skuespiller, komiker, tv-vært og forfatter Stephen Fry billeder op på sin Twitter, der fik store dele af den britiske presse til at udstøde et stort "Nårh".

Efter blot et års kæresteri er han og partneren Elliot Spencer blevet gift, og Fry brugte de sociale medier til at poste billeder fra selve vielsen, der foregik i byen Northfolk, skriver Hello Magazine. 

På billederne ser begge parter meget forelskede ud, og det er dét, der har fået medierne til at gå i selvsving og udråbe billederne til et af de "sødeste tweets". 

 

"Hold da op. Elliot og jeg gik ind som to personer, skrev under i en bog og kom ud som én. Fantastisk", skrev Fry blandt andet, da han postede et billede af sig selv og Spencer. 

De to begyndte at date for cirka et år siden og offentliggjorde deres forlovelse for blot en måned siden. Selvom Elliots far, Robert, er præcis samme alder som sin nyerhvervede svigersøn, Stephen Fry, er han og hustruen meget begejstrede for ægteskabet. 

- Vi er naturligvis meget glade og helt oppe i skyerne, udtalte han til The Mirror efter vielsen. 

Stephen Fry, der er kendt for film som 'Sherlock Holmes', 'V for Vendetta' og tv-quizzen 'QI' lider af en bipolar sindslidelse (tidligere kendt som maniodepressiv lidelse, red.) og fortalte for nylig, hvordan han i 2012 forsøgte at tage sit eget liv. Han blev efterfølgende medicineret og har forklaret, at han i dag har det godt.

Og det var tydeligt i weekenden, hvor komikeren ikke kunne dy sig for at dele glædeligt ud af kærlighedsopdateringerne fra vielsen på sin Twitter i løbet af weekenden.