Her får gravide Anne hele flyet til at synge 'Julebal i nisseland'

Kan man få danske passagerer til at synge en julesang sammen, mens flyet er i luften? Det spørgsmål stillede Anne Deppe sig selv og sine medpassage

Kan man få danske passagerer til at synge en julesang sammen, mens flyet er i luften?

Det spørgsmål stillede Anne Deppe sig selv og sine medpassagerer om bord på et indenrigsfly mellem Kastrup og Sønderborg fredag, hvor hun delte teksten på en "Julebal i nisseland" ud til alle passagerer i håb om en smuk fællessang og lidt julestemning i 10 kilometers højde.

Til tv2.dk fortæller Anne Deppe, at hun blandt andet gjorde det for at distrahere sig selv fra graviditetskvalme - hun er gravid i fjerde måned.

- Jeg har det med at få mærkelige ideer, fortælle hun.

Både passagerer og personale tog godt imod sangen. Stewardesserne bad om ekstra kopier til piloterne.

Anne Deppe havde forinden overvejet, at videoen måske kunne gå viralt på nettet.

- Jeg har lavet ting før, der er blevet spredt en del, men det er ikke derfor jeg gør. Der er så meget øv, og jeg ville gerne bidrage til, at der kommer fokus på den gode stemning.

Vurdér selv, om der var nok passagerer, der sang med, og om det lød smukt i videoen øverst i artiklen.