Dronningen skyder sejlsæson i gang

Dronningen kommer i løbet af sommeren til at besøge flere danske byer.

Fredag eftermiddag var der officiel ombordstigning på Kongeskibet Dannebrog med afsejling fra Københavns Havn, hvilket markerede starten på årets sejlsæson.

Med en kanonsalut fra fæstningsanlægget Batteriet Sixtus satte skibet og dronning Margrethe kursen mod Helsingør under den grå himmel. Den nordsjællandske by udgør første stop i år.

Mange danskere var troppet op for at få et glimt af dronningen på kajen ved Toldboden i København.
Mange danskere var troppet op for at få et glimt af dronningen på kajen ved Toldboden i København. Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
Kongeskibet er mere end 90 år gammelt. Det var dronning Margrethes farfar, kong Christian 10., der indførte traditionen om at tage på sommertogt.
Kongeskibet er mere end 90 år gammelt. Det var dronning Margrethes farfar, kong Christian 10., der indførte traditionen om at tage på sommertogt. Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Målet med turen er, at dronningen møder befolkningen overalt i landet. Sådan har det været, siden kong Christian 10. indførte traditionen i 1930. Siden har den siddende regent og dennes partner hver sommer besøgt en række havne med skibet.

Dronningen har dog måttet tage turen alene siden 2016, hvor hendes nu afdøde mand, prins Henrik, gik på pension.

Kongeskibet besøger to landsdele

Endnu en salut mødte Dronningen ved Kronborg Slot, hvor skibet lagde til ved 15.30-tiden.

Med sæsonen skudt i gang ser hun frem til to sommertogter i løbet af de næste måneder. Først vil hun besøge Køge Kommune 28. og 29. maj, hvorefter Kongeskibet Dannebrog vil sejle til Nyborg Kommune på Fyn 31. maj.

square to 16x9

Senere på sommeren vil dronningen også tage på et togt, men hvilke byer, hun vil besøge her, er endnu ukendt for offentligheden.

I løbet af skibets lange historie har det lagt til ved stort set alle danske havne samt havnene i Grønland og Færøerne. Skibet har også sejlet i Middelhavet, Caribien og USA’s østkyst.

Dronning Margrethe smilede stort på sin vej hen til båden, der skulle føre hende ud til Kongeskibet.
Dronning Margrethe smilede stort på sin vej hen til båden, der skulle føre hende ud til Kongeskibet. Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
11. april sejlede Kongeskibet Danneborg fra Flådestation Frederikshavn, hvor det ligger til om vinteren. På vejen mod København læres den nye besætning op.
11. april sejlede Kongeskibet Danneborg fra Flådestation Frederikshavn, hvor det ligger til om vinteren. På vejen mod København læres den nye besætning op. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Om vinteren ligger Kongeskibet Dannebrog på Flådestationen i Frederikshavn, hvor skibet klargøres til den kommende sæson.