Søren Østergaard til dronningen og hendes gæster: - I ligner lort alle sammen

Se billeder af de mange kjoler nederst i artiklen.

Dronning Margrethe var onsdag aften vært ved det traditionsrige aftenselskab på Christiansborg Slot for regeringen, Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Her var de danske politikere indbudt til at deltage i middag med underholdning sammen med den kongelige familie.

Det første underholdende indslag i Riddersalen var 'Smadremanden' i skikkelse af skuespilleren Søren Østergaard. Han har tidligere optrådt for dronningen som karakteren 'Bager-Jørgen'.

På trods af de fine gæster var han på alle måder bramfri i sine udmeldinger fra scenen.

- I ligner jo lort alle sammen, lød det blandt andet fra 'Smadremanden'.

Han havde valgt at tage valgflæsk med på scenen til ære for de fremmødte politikere, og det var noget som aftenens vært, dronning Margrethe, fandt vældig underholdende. Så meget, at hun var nødt til at sætte sine briller op i panden under showet.

. Video: Jacob Carlsen

Alt var dog ikke sjov og ballade ved aftenselskabet.

Midt under det andet underholdende indslag, som var operasang af Signe Sneh Durholm, kunne man svagt høre lyden af en kvækkende frø fra en mobiltelefon.

Flere politikere kiggede herefter rundt på hinanden med et skævt smil, heriblandt Pernille Rosenkrantz-Theil og Simon Emil Ammitzbøll.

- Det må ikke ske. Det er rigtig dårlig stil. Du slukker din mobil, når du sætter dig til middag hos dronningen, siger kongehusekspert Peter Thygesen til TV 2.

. Video: Jacob Carlsen

Kronprinsen var fraværende

Flere af de inviterede havde tidligere deltaget i aftenselskab med kongefamilien, mens det for andre var første gang. Uanset anciennitet er det dog noget, alle ser frem til, fortæller tidligere minister Hans Engell.

- Det er en stor aften for dem, og mange af de inviterede bruger lang tid på at planlægge deres påklædning. Det er også specielt for ægtefællerne, for hvornår får de ellers lov til at være til fest med de royale, siger han til TV 2.

Aftenselskabet er dog ikke kun til for at give de danske politikere en speciel aften. Også den kongelige familie kan bruge festlighederne til noget.

Dronningen ser relativt ofte ministrene i regeringen, men derimod ikke Folketingets medlemmer eller Europa-parlamentarikerne særligt hyppigt.

- Det her er en anledning for hende og kongefamilien til at tale med en række af de ledende politikere i Folketinget. Det er lejligheden til at knytte kontakt og få personlig kendskab til de, der leder landet, siger Hans Engell.

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Enkelte folketingsmedlemmer deltog ikke, da de var forhindret på grund af private årsager - heriblandt Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Der var også et medlem af den kongelige familie, der glimrede ved sit fravær.

Kronprins Frederik deltog nemlig ikke i aftenselskabet, da han er i Australien for at deltage i sportsbegivenheden Invictus Games.

Derfor ankom kronprinsesse Mary alene til Christiansborg Slot. Både prins Joachim og prinsesse Marie var til stede, ligesom at prinsesse Benedicte deltog.

Dronningen er vært ved det traditionsrige aftenselskab, der blev indført i 1958 af hendes far, kong Frederik 9.
Dronningen er vært ved det traditionsrige aftenselskab, der blev indført i 1958 af hendes far, kong Frederik 9. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Set video med lancier

Det store aftenselskab afholdes hvert fjerde år, én gang inden for hver folketingsperiode. Første gang var i 1958, hvor kong Frederik 9. og dronning Ingrid havde inviteret gæster til selskab.

Siden er det blevet en tradition i kongehuset, og dronning Margrethe og prins Henrik videreførte at afholde aftenselskaber, da dronningen blev Danmarks regent i 1972. Det seneste aftenselskab for Folketinget og regeringen fandt sted i marts 2014.

Fest Video: Jacob Carlsen

Traditionelt har gæsterne efter middag og underholdning mødtes på dansegulvet til dans og lanciers i Riddersalen på Christiansborg Slot. Navnlig den sidste dans har gennem tiden været et fast indslag ved aftenselskaber i Kongehuset.

- Vi har faktisk øvet os rigtig meget, så mon ikke det går. Vi har øvet os hjemme i stuen bare os to og set video med Thisted Gymnasium, der dansede, sagde Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, da hun ankom med sin mand, Henrik Thorup.

Udover regeringsmedlemmer, medlemmer af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet deltager blandt andre også journalister fra Folketingets presseloge samt hoffets medarbejdere.

Med jævne mellemrum inviterer dronningen også til aftenselskab for repræsentanter fra kunst- og kulturlivet. De seneste af disse selskaber fandt sted i 2016. Denne tradition blev skabt af dronningen og prins Henrik tilbage i 1976.

Herunder kan du se billeder af alle de flotte kjoler fra aftenen.

Prins Joachim og prinsesse Marie.
Prins Joachim og prinsesse Marie. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Prinsesse Benedikte.
Prinsesse Benedikte. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Konkurrencekommissær i EU Margrethe Vestager og hendes mand, Thomas Jensen.
Konkurrencekommissær i EU Margrethe Vestager og hendes mand, Thomas Jensen. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og kæresten Ulrik Ryssel Albertsen.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og kæresten Ulrik Ryssel Albertsen. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Minister for offentlig innovation Sophie Løhde og Ole Palmå.
Minister for offentlig innovation Sophie Løhde og Ole Palmå. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Peter Skaarup og hustru Therese Skaarup.
Peter Skaarup og hustru Therese Skaarup. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, og hendes mand, Henrik Thorup.
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, og hendes mand, Henrik Thorup. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix