Prinsesse Josephine og prins Vincent fylder år

De royale tvillinger fylder syv år mandag.

Kronprins Frederik og Marys yngste børn kan mandag fejre deres syv års fødselsdag.

Udover at blive fejret af familien kan prinsesse Josephine og prins Vincent se frem til at blive fejret af klassekammeraterne på Tranegårdsskolen i Hellerup, hvor de begyndte i 0. klasse sidste sommer.

De to søskende går i hver deres klasse efter forældrenes valg. Det afslørede Kronprinsen på et pressemøde før den første skoledag.

- Det er vores egen vurdering. De ser hinanden i frikvartererne og derhjemme og er hinandens bedste kammerater, så vi tror ikke, det usundt for dem at få nogle nye kammerater, forklarede kronprins Frederik dengang.

I anledningen af fødselsdagen har kongehuset offentliggjort to nye billeder af de syvårige søskende.

Her ses de to fødselarer smile til fotografen.
Her ses de to fødselarer smile til fotografen. Foto: Jens Rosenfeldt / Kongehuset

De to fødselarer er født på Rigshospitalet, hvor prins Vincent var den første der kom til verden klokken 10.30 og 26 minutter senere fulgte lillesøster prinsesse Josephine.

Deres fulde navne er prins Vincent Frederik Minik Alexander og prinsesse Josephine Sophia Ivalo Mathilda. De har levet de første syv år af deres liv på Amalienborg i regentpalæet Frederik den ottendes palæ. Her bor de sammen med deres mor og far og de to større søskende prins Christian og prinsesse Isabella.

Da prins Vincent og prinsesse Josephine så sådan her ud, da de fyldte tre år.
Da prins Vincent og prinsesse Josephine så sådan her ud, da de fyldte tre år. Foto: Pernille Rohde PR foto / Scanpix Denmark

I løbet af det kommende år skal de blandt andet være med til at fejre deres fars store runde fødselsdag, når Kronprinsen fylder 50 år den 26. maj. Senere på sommeren, i august, skal de med familien til Færøerne.