Tre små ting du måske ikke opdagede i nytårstalen – men som siger meget om Dronningen

Dronningen er glad for det gamle, danske sprog, hun undskyldte for en fejl, og så havde hun selskab af to grønlandske figurer, du måske kan genkende.

Dronning Margrethe tonede frem i samme majestætiske stil, som vi kender hende.

Håret var sat på vanlig vis, ”Gud bevare Danmark” blev leveret på samme overbevisende facon som altid, og modsat sidste år blev Dronningens nytårstale ikke udfordret af et teknisk nedbrud hos Yousee.

I stedet gav Dronningen en tale, der opfordrede travle danskere til at gøre noget unyttigt, mens den også betonede både prins Henriks demenssygdom, behovet for udenlandsk arbejdskraft og det faktum, at ikke alle familier består af far, mor og børn.

Men talen rummede også andre små ting, mange måske studsede over: En vending, et undskyld og to grønlandske figurer, som vi har set før.

Et klassisk og bevidst udtryk af Dronningen

Dronningen begyndte sin nytårstale med et kig tilbage på barndommen. På hvordan tiden sneglede sig afsted, før en juleaftensmorgen endelig blev til juleaften. Og hvordan det samme gør sig gældende på årets sidste dag.

Dog bemærkede hun, at der ”var forslag i” dagene mellem jul og nytår. Et udtryk, der for den yngre generation af danskere måske er ganske ukendt.

- Det er simpelthen en ”dronning Margrethe-classic”, siger TV2s politiske kommentator og kongehusekspert Hans Engell.  

Dronning Margrethe betoner, hvordan dagene mellem jul og nytår flyver afsted. Det skete med et udtryk, der måske er ukendt for de fleste danskere. Video: Carina Buus

- Dronningen har en ualmindelig skarp fornemmelse for det danske sprog. Hun har et meget stort ordforråd, hvoraf mange af de ord, hun bruger, slet ikke kendes af en meget stor del af den danske befolkning, fortsætter han.

Udtrykket bruges ofte negativt – eksempelvis siger man, at der ikke er forslag i pengene, hvilket vil sige, at de ikke rækker langt. Men i denne sammenhæng betyder vendingen, at tiden forslår bedre – altså at dagene mellem jul og nytår går hurtigt.

Det er simpelthen en ”dronning Margrethe-classic”

Hans Engell, TV2s politiske kommentator

Og det er altså helt klassisk og bevidst, at dronning Margrethe lader det gamle danske sprog skinne igennem i sin nytårstale, vurdererer Hans Engell. Ifølge kommentatoren har Dronningen flere gange givet udtryk for, at det danske sprog efter hendes mening er blevet meget forsimplet. Og derfor vælger hun selv et rigt dansk.

- Det gør, at hendes taler ofte er meget interessante, fordi hun på en eller anden måde beriger publikum med nogle sproglige formuleringer, som viser, hvor godt hun kan det danske sprog, lyder det fra Hans Engell.

Snublede i Prinsens digt

Småfejl sneg sig dog også ind i nytårstalen, og undervejs stoppede den 77-årige dronning decideret op og undskyldte, da hun kom forkert ind i digtet ”Ode til Grønland” skrevet af prins Henrik, som hun havde planlagt at citere.

Dronning Margrethe snublede i prins Henriks digt 'Ode til Grønland' under nytårstalen - og stoppede op for at undskylde. Video: Carina Buus

- Det er jo ikke nogen tilfældighed, at hun vælger at tage dét digt af prins Henrik. Det er for at understrege hans kvaliteter som kunstner og minde danskerne om, at prins Henrik er mere end sin demenssygdom. Han er også en person, som har formået at markere sig på den kulturelle scene, siger Hans Engell.

Brugen af digtet viser samtidig, hvor velkomponeret talen var, mener Hans Engell. Udover at fremhæve Prinsen brugte Dronningen tilmed digtet til at adressere den tragedie, der i juni ramte Grønland. Her blev området omkring Karrat-fjorden ramt af et stort jordskred, der udløste en 90 meter høj tsunami.

- Digtet spillede en vigtig rolle i talen, og derfor ærgrer det hende selvfølgelig endnu mere, at det lige præcis er i det afsnit, der går lidt kludder i det. Men jeg synes nu ikke, det var slemt, siger Hans Engell.

Grønlandske figurer i front

Talen rummede flere hilsner til Grønland – også en mere visuel af slagsen. Helt i front på majestætens skrivebord stod to grønlandske figurer kaldet 'tupilakker'.

Figurerne, der er skåret ud af ben, stammer fra den grønlandske inuitkultur og betyder ”forfaderens sjæl”. Dem har Dronningen fået personligt ved forskellige lejligheder, oplyser kongehuset på sin hjemmeside. Og faktisk har de stået på bordet under flere taler.

Ifølge BT har hun ved flere lejligheder siden 1981 har selskab af mindst én af dem.

Ryk i slideren på billedet for at se figurerne under nytårstalen i henholdsvis 2017 og i 2013, hvor Dronningen var klædt i rødt:

Men dette års dominerende placering til venstre i billedet var i den grad dybfølt, mener Hans Engell.

- Det var helt tydeligt, at med den placering sendte hun en meget stærk hilsen til Grønland. Også fordi nogle i Grønland har ment, at man kunne have gjort mere i forbindelse med tragedien deroppe. Her viste Dronningen i høj grad, at hun har Grønland med inde under huden, siger han og fortsætter:

- Hun signalerede jo virkelig, at hun i den grad også er Grønlands dronning.