Nyt medlem af det svenske kongehus

16x9
Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofia. Foto: TT NEWS AGENCY / Scanpix Denmark

Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofia er blevet forældre til deres andet barn.

Det svenske kongehus er blevet udvidet.

Klokken 11.24 fødte Sveriges prinsesse Sofia en velskabt baby. Det oplyser det svenske kongehus på Instagram.

- Både mor og barn har det godt, lyder det fra hoffet.

Søn nummer to

Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofia har fået en søn. Det oplyser prinsen ifølge TT.

Parret har i forvejen en søn, som hedder Alexander.

Tilbage i marts annoncerede kongehuset, at de ventede deres barn nummer to.

- Vi er glade for at annoncere, at vi venter et barn, en bror eller søster til prins Alexander. Vi ser frem til at tage imod et nyt lille medlem til vores familie, sagde prins Carl Philip og prinsesse Sofia ifølge et opslag på Instagram.

Parret blev første gang forældre til prins Alexander, der kom til verden i april 2016.
Parret blev første gang forældre til prins Alexander, der kom til verden i april 2016. Foto: JONAS EKSTROMER / Scanpix

Forældre første gang i 2016

Parret blev første gang forældre til prins Alexander, der kom til verden i april 2016.

Af kongehusets tidligere opslag fremgik det, at fødslen af den lille ny forventedes at finde sted i september 2017 - men det nye medlem af kongefamilien kom altså lidt før tid.

Det danske kongehus fik sidst et nyfødt familiemedlem i januar 2012. Her blev prinsesse Athena født. Hun er datter af prins Joachim og prinsesse Marie.