I dag fylder Anne-Marie 70: Det hele startede som en drøm, men endte som et mareridt

Tirsdag fylder dronningens lillesøster Anne-Marie 70 år, men selvom det startede godt, har hendes liv bestemt ikke været en dans på roser.

Det startede som en sand drøm, men endte mere eller mindre som et mareridt. Som bare 18-årig blev danske prinsesse Anne-Marie, som den første af sine søskende gift med den flotte græske kronprins (og OL-guldmedaljevinder) Konstantin.

Det purunge par blev konge og dronning af Grækenland, men så brast drømmen pludselig. Et militærkup sendte parret på flugt og efterfølgende stod ydmygelserne i kø for parret, der blev forvist fra landet, fik frataget titler, ejendomme og statsborgerskab. 

Læs om eksdronning Anne-Maries dramatiske liv her. 

Eksdronnings Anne-Maries drarmatiske liv
1946
Den 30. august
Fødsel
De danske prinsesser Anne-Marie, Margrethe og Benedikte Scanpix
Dronning Anne-Marie bliver født som tredje datter og sidste barn af kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Hendes ældste storesøster Margrethe bliver senere dronning af Danmark. 
1963
Forlovet med daværende kronprins Konstantin af Grækenland
Prinsesse Anne-Marie og kronprins Konstantin poserer for fotograferne Scanpix
Allerede som 13-årig møder prinsesse Anne-Marie den dengang 19-årige græske kronprins Konstantin, da han og familien besøger København, og parret forelsker sig. 
I 1963 bliver de forlovet, men brylluppet må vente et år endnu, kong Frederik vil nemlig ikke give sit samtykke til Anne-Maries ægteskab, før hun fylder 18 år. 
Den 18. september 1964
Bryllup og dronningtitel
Anne-Marie og Konstantin bliver gift Scanpix
18-årige Anne-Marie og Konstantin bliver gift i Athen i Grækenland og får straks titlen som dronning. Konstantins far er nemlig død af kræft kort forinden og han bliver derfor konge, som bare 23-årig.  
Anne-Marie mister til gengæld sin danske prinsesse-titel, da hun i forbindelse med ægteskabet konverterer fra den danske folkekirke til den græsk-ortodokse tro.
Den 10. juli 1965
Alexia fødes
Parret får deres første barn, Alexia blot et år efter brylluppet. 
Den 21. april 1967
Militærkup i Grækenland
Alexia og Pavlos Scanpix
Med den højreorienterede leder Georgios Papadopoulos i spidsen udfører den græske militærjunta et militærkup i Grækenland og omringer paladset med tanks. Kong Konstantin og dronning Anne-Marie vælger i første omgang ikke at modsætte sig kuppet.
Blot en måned senere føder Anne-Marie parrets andet barn, Pavlos, der får titlen kronprins. 
Den 13. december 1967
Mislykkedes kupforsøg
George Papadopoulos Scanpix
Militærjuntaen er ikke interesseret i at dele magten med kong Konstantin, og i december flyver Anne-Marie, der er gravid igen, til byen Kalala i den nordlige del af Grækenland med sine børn, mand, svigermor og svigerinde. 
Her forsøger kong Konstantin at samle en militærgruppe, der skal lave et modkup på militærjuntaen, men forsøget mislykkes. 
I stedet må han, Anne-Marie og familien flygte over hals og hoved i fly til Rom. - Vi havde kun benzin tilbage til tre minutter, da vi landede, fortæller Kong Konstantin senere til magasinet Town & Country
Det var i øvrigt kong Konstantin, der selv fløj flyet til Rom. 
Julen 1967
Abort
Få dage efter den turbulente flugt aborterer Anne-Marie, sandsynligvis som følge af de voldsomme begivenheder, vurderer hendes læge Basil Coutifaris. 
To år senere får parret endnu et barn prins Nikolaos.
1973
Mister deres titler
Ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie Scanpix
I 1973 fratager Georgios Papadopoulos Konstantin og Anne-Marie deres titler, men parret ser ikke fratagelsen som lovlig. Årets senere mister militærjuntaen magten, og den nye demokratiske leder Konstantinos Karamanlis udskriver en folkeafstemning, hvor grækerne selv kan bestemme, om de vil have deres konge og dronning tilbage. Flertallet stemmer nej, og parret mister deres titler. 
Derfor bliver de nu tituleret 'ekskonge' og 'eksdronning' af grækerne, i det danske kongehus omtaler man dem dog stadigvæk som konge og dronning. 
Parret bor nu i London.
1983
9. juni
Theodora bliver født
Parret får deres fjerde barn, datteren Theodora. 
26. april 1986
Philippos fødes
Tre år efter får de deres femte og sidste barn, sønnen Philippos.
1994
Fratagelse af statsborgerskab og ejendomme
Regentparret mister blandt andet deres sommerslot Tatoi Scanpix
I 1994 fratager den græske regering parret deres græske statsborgerskab og kongefamiliens græske ejendomme. 
Kong Konstantin bliver rasende og klager til den europæiske menneskerettighedsdomstol. Han og familien vil have erstatning for værdien af ejendommene, som de anslår til at ligge på omkring 3,7 milliarder kroner. De ender med kun at blive tilkendt 89 millioner kroner. 
2013
Tilbage til Grækenland
Konstantin og Anne-Marie i Grækenland Scanpix
I løbet af 00'erne begynder parret så småt at besøge Grækenland på danske diplomatpas, og i 2013 sælger de deres lejlighed i London og bosætter sig i kystbyen Porto Heli på Peloponnese. 
- Det er vores store lykke. Jeg er virkelig henrykt over at være tilbage. Og det ser ud som om, folk er glade for, at vi er kommet tilbage, og det varmer om hjertet. Men vi lever et meget stille liv, vi "generer" ikke nogen, om man må sige, fortæller Anne-Marie i et helt nyt interview med magasinet SØNDAG .