Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tager til OL i Brasilien

16x9
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary vil være at finde ved sommerens OL i Rio. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

I august rejser kronprinsparret til De Olympiske Lege i Brasilien, men børnene må blive hjemme, for de skal passe skolen.

Kronprins Frederik, der er medlem af Den Internationale Olympiske Komite IOC, glæder sig til OL i Rio de Janeiro i Brasilien. Den store begivenhed begynder 5. august med en storslået åbningsceremoni.

I Brasilien skal han blandt andet følge de danske atleters kamp for at komme på medaljeskamlen. Kronprinsen får selskab af kronprinsesse Mary i Rio de Janeiro. Det fortæller han i et interview med magasinet Dansk Golf

  Se også: Dronning Margrethe svarer på skilsmisserygter: Bevar mig vel

- Når først åbningsceremonien er overstået, vil jeg fokusere på at besøge så mange atleter som muligt. Forhåbentligt kommer jeg rundt til så mange af de store begivenheder, som for mig også tæller golf og tennis. Kronprinsessen tager med til åbningen, men børnene kommer ikke med, selv om de mente, at de nemt kunne skippe den første uge i skole, griner kronprins Frederik i interviewet med Dansk Golf.

  Se også: Se galleriet: Kronprinsesse Mary strålede til det famøse Royal Ascot i England

Vild med Usain Bolt

Kronprins Frederik skal desuden bruge en aften eller to på atletikstadion, hvor han nok især glæder sig til at se Jamaica-ekspressen Usain Bolt sprinte af sted mod guldet.

Kronprinsesse Mary vil med stor sandsynlighed tage sammen med Frederik en tur i OL-svømmehallen, hvor mange stærke danske piger er i bassinet. Mary vil måske også heppe lidt på sine tidligere landsmænd og - kvinder fra Australien. Det plejer hun i hvert fald at gøre, når hun er tilskuer ved OL-konkurrencerne.

  Se også: Dronning Margrethe om at være alene efter prins Henriks pension: Mig skal I ikke ha’ ondt af