LISTE: Færdig i Unicef - her er Alexandra stadig protektor

16x9
Grevinde Alexandra er også protektor for Randers Regnskov. Foto: Annelene Petersen / Scanpix Denmark

Grevinde Alexandra er stoppet som protektor for Unicef. Andre organisationer er glade for grevinden.

Da grevinde Alexandra tilbage i 2004 blev skilt fra prins Joachim, blev hun skrevet på finansloven, så hun i år modtager 2,3 millioner kroner om året i støtte. 

Dengang var et af argumenterne blandt andet, at det var en form for løn for de mange jobs som protektor, grevinden havde. Men listen af organisationer, som grevinden er protektor for, er så småt begyndt at skrumpe. Senest er det Unicef, som grevinden har opsagt samarbejdet med. 

- Grevinde Alexandra har igennem 15 år gjort en meget stor forskel, og hun har været en fantastisk ambassadør for UNICEF, siger bestyrelsesformand i UNICEF Danmark Alfred Josefsen i pressemeddelsen.

Det laver en protektor

Protektor er en ærestitel. I danmark et det ofte en person, der er tilknyttet politik, Kongehuset eller andre med stor indflydelse, der tillader at deres navn bliver brugt i forbindelse med udstillinger, arrangementer eller hjælpeorganisationer. 

Formålet med en protektor er at promovere og skabe interesse for ovennævnte områder.

Tilbage i 2014 stoppede grevinden også efter 19 år som protektor for DR's pigekor. Dengang beskrev eksperter det som en form for fyring af grevinden, fordu hun angiveligt ikke gjorde sit arbejde som protektor godt nok.

Her er Alexandra stadig protektor

Odense Zoo

Foto: Scanpix Denmark
- Vi er glade for at have en protektor, og vi er glade for de gange, som grevinden har deltaget i arrangementer. Men på det seneste har vi ikke haft anledninger, hvor vi mener det kunne have båret at invitere hende med, siger Jens Odgaard Olsson, direktør i Odense Zoo.

Randers Regnskov

Foto: Scanpix Denmark
Hos Randers Regnskov er man meget glad for grevinde Alexandra som protektor.
- Hun har været her med jævne mellemrum i de år, vi har haft samarbejdet.
- Vores opfattelse er, at hun gør et godt stykke arbejder Når vi har bedt hende om at stille op, har hun altid takket ja, fortæller Tina de Linde, souschef i Randers Regnskov.

Dansk Blindesamfund

Her hilser grevinde Alexandra på formanden for Dansk Blindesamfund Jens Broman tilbage i 2009. Foto: Scanpix
I 2014 sagde næstformand John Heilbrunn til BT om Alexandras rolle som protektor for Dansk Blindesamfund.
- Vi holder cirka en gang om året et møde med hende, hvor hun både er venlig og lyttende. Men jeg vil sige, at hun ikke er en person, der tager initiativer. Hun er ikke, hvad jeg vil kalde for en aktiv, udfarende kraft, siger John Heilbrunn.

Parkinsonforeningen

Tilbage i 2010 udnævnte grevinde Alexandra skuespiller Nicolas Bro som ambassadør i Parkinsonforeningen. Foto: Scanpix
Hos Parkinsonforeningen er de også meget glade for grevinde Alexandra som protektor. Det fortæller direktør Mette Holst. 
- Vi bruger hende blandt andet  til vores forskningsarrangementer. Hun er meget interesseret i forskningen, så derfor har vi haft hende på besøg i vores stamcellecenter på Fyn.
- Hun er god til at huske folk og er fænomenal til at tale med vores medlemmer. Vores medlemmer er rigtig glade for hende, siger Mette Holst.

Vil tilbage på arbejdsmarkedet

I et nyligt interview med BT fortalte grevinden, at hun gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. Inden hun blev gift med prins Joachim, arbejdede hun i finansverdenen, og det er den branche, hun gerne vil tilbage til.

Grevinden har for nyligt givet et stort interview til BT, hvor hun fortæller om sine fremtidsplaner.
Grevinden har for nyligt givet et stort interview til BT, hvor hun fortæller om sine fremtidsplaner. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Samme medie afslørede for nyligt, at grevinden har oprettet et firma i CVR-registret med navnet 'Grevinde Alexandra' og er registreret under branchekode 702100, som ifølge virksomhedsregistret dækker over firmaer, der beskæftiger sig med PR og kommunikation.

I interviewet med BT ville grevinden ikke afsløre, om hun allerede har fået et borgerligt job. Til gengæld ville hun gerne fortælle, at hun i øjeblikket er i gang med at skrive en bog om etik i finansverdenen sammen med en amerikansk professor fra det universitet i Washington, hvor hun selv har læst.

Grevinde Alexandra har oprettet et firma i CVR-registret, som hedder 'Grevinde Alexandra'.
Grevinde Alexandra har oprettet et firma i CVR-registret, som hedder 'Grevinde Alexandra'. Foto: datacvr.virk.dk

Er stoppet som protektor flere steder

Tilbage til et argumenterne for, at Alexandra skulle støttes af den danske stat, da hun i 2004 blev skilt fra prins Joachim. Ifølge kongehusekspert og forfatter Trine Villemann, var statsminister Anders Fogh Rasmussens argument for statsstøtten tilbage i 2004, at grevinden fortsat ville fungere som repræsentant for Kongehuset i offentligheden. 

- I sin tid sagde statsministeren jo, at årspengene blev givet, så hun i fremtiden kunne fortsætte sit virke som medlem af Kongehuset i det offentlige rum.

Men hun er ikke medlem af Kongehuset, og hun har stort set ikke et virke i det offentlige rum længere

Trine Villemann, kongehusekspert og forfatter

- Men hun er ikke medlem af Kongehuset, og hun har stort set ikke et virke i det offentlige rum længere, siger Trine Villemann til TV 2. 

Faktisk er grevinden stoppet som protektor flere steder. Det gjorde hun i stor grad, da hun i 2007 blev gift med Martin Jørgensen. Her opsagde hun blandt andet sit protektioner for Dansk Landsforening for Laryngectomerede, Kniplings-Festivalen i Tønder og Alexandra-skolen i Frederikshavn.

Den opsigelse som protektor, der er blevet mest omtalt, er hendes stop som protektor for DR's pigekor i 2014. Dengang overraskede det afbrudte samarbejde flere, og mange gisnede om, om der decideret var tale om en fyring af grevinden.

- Hun dukkede op til jule- og sommerkoncerter, men var ikke med til at promovere Pigekoret, og det har hun aldrig gjort, siger Trine Villemann.

TV 2 har været i kontakt med nogle af de andre organisationer, som grevinde Alexandra er protektor for. Hør deres mening om hendes rolle som protektor nedenunder.