Se billederne fra ankomsten: De kongelige festede til klokken seks i morges

16x9
Margrethe ankom til aftenens festmiddag med ingen ringere end kongen selv. Foto: Christine Olsson/Scanpix / Christine Olsson/Scanpix

Frederik, Mary og Margrethe var sammen med resten af Europas kongelige lørdag samlet i Stockholm for at fejre den svenske konge.

Lørdag blev svenske kong Carl Gustaf fejret i pomp og pragt. 

Her samledes kongelige fra hele Europa og fejrede den svenske regents 70-års fødselsdag.  

Hele dagen stod i den svenske konges tegn, der blev fejret efter alle kunstens regler: 

En dag med Abba- og Beatles-musik, blomsterbuketter, kanonsalutter, korsang og karettur gennem byens gader, der kulminerede lørdag aften og nat. 

Her var kong Carl Gustaf vært ved en festmiddag for flere hundrede indbudte gæster på slottet i Stockholm. 

Her var blandt andet det danske Kongehus repræsenteret ved Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. 

Festede til klokken 6

Og det var - hvis man skal tro de svenske medier - ikke en fest, der gik stille for sig. 

De kongelige spiste og festede hele natten - og noget af morgenen med. Ifølge Aftonbladet sluttede den royale gallafest ikke før klokken seks i morges. 

Det er langt fra usædvanligt, at den svenske konge er den sidste, der forlader festen, skriver Aftonbladet.  

Musikken stod huskorkestret ‘Cotton club’ for. Det var dog langt fra det eneste musikalske indslag, aftenen bød på. 

Kongen indtog scenen 

Også holdet bag filmen og musicalen ‘Mamma Mia’ kom fordi det svenske slot og spillede og fremførte en myriade af Abba-sange. 

Det faldt i Kongens smag. Så meget, at han ifølge Ebba Busch Thor, partileder for Kristdemokraterna, greb en elguitar og gav et nummer i den kongelige festsal Vita havet. 

Kong Carl Gustaf sang og spillede med på sange som ‘Upside Down’ med Diana Ross og ‘September’ med Eart, Wind & Fire. 

Du kan se billeder af gæsterne ankomme herunder. 

Og vil du se billeder fra kong Carl Gustafs fødselsdag, finder du dem her

16x9
Til venstre: Danmarks regent dronning Margrethe 2. ankom uden prins Henrik. I stedet ledsagede hun fødselaren, kong Carl Gustaf, på Stockholm slot. Til højre: Prinsesse Benedikte, dronning Margrethes lillesøster, ankommer til festmiddagen. Foto: Christine Olsson/Scanpix / Christine Olsson/Scanpix
16x9
Kronprins Frederik med Dorrit Moussaieff, den islandske præsident Ólafur Ragnar Grímssons kone. Til højre kronprinsesse Mary. Foto: Scanpix / Scanpix
16x9
Til venstre: Dronning Silvia, kong Carl Gustaf og prinsesse Beatrix ved ankomsten til festmiddagen på Stockholms slot. Til højre: Kronprinsessen og kronprinsen hilser på det svenske regentpar. Foto: Scanpix / Scanpix
16x9
Prinsesse Beatrix og prins Albert II. Foto: Scanpix / Scanpix
16x9
En trio bestående af Prins Carl Philip, kronprinsesse Victoria og prins Daniel ankommer til festmiddagen på Stockholm slot. Foto: Scanpix / Scanpix
16x9
Prinsesse Madeleine - det tredje og yngste barn af kong Carl 16. Gustav og dronning Silvia - ankommer med Christopher O'Neill. Foto: Scanpix / Scanpix