Wafande er blevet far

16x9
Sangeren Wafande afslører på det sociale medie Instagram, at han er blevet far. Foto: Betina Garcia / Scanpix Denmark

Sanger og sangskriver Wafande har fået sig en forsinket julegave af de helt store.

Han er kendt som coach i 'Voice Junior', hvor han guider unge talenter igennem sangkonkurrencen, og nu har han selv fået sig en lille størrelse at holde styr på.

På sin Instagram-profil afslører sanger og sangskriver Wafande, at han mellem jul og nytår er blevet far til en lille pige.

- Som sendt fra himlen kom hun den 26. december. Bedste gave i verden, skriver Wafande.

Og på trods af at datteren kun er tre dage gammel, ser den nybagte far allerede ligheder mellem de to ved at bruge hashtagget 'højetindingerligsomfar'.

A post shared by Wafande (@wafandelife) on

Fire dage før tid

Det var også på det sociale medie Instagram, at Wafande tilbage i september offentliggjorde graviditeten med et billede af sin forlovede og kæreste gennem tre år. 

Dengang kunne ’Voice Junior’-coachen fortælle til TV 2, at terminen var den 1. januar 2018.

- Superfedt planlagt. Det er nok den mest nederen fødselsdag at have. Men så bliver det sikkert et festligt barn, sagde Wafande dengang.

A post shared by Wafande (@wafandelife) on

Om den lille nyfødte på et tidspunkt også skal gå musikkens vej ligesom sin far, havde Wafande ikke noget specifikt ønske om, da TV 2 talte med ham i september. 

- Jeg håber, det bliver et sundt barn, og et barn, der får lyst til at udforske sin kunstneriske side. Om det så er inden for musik, sport eller som dyrlæge, er jeg ligeglad med. Bare det bliver et glad og åbensindet menneske, sagde han.