Barnestjerne røg hash for at dulme stress og angst

Efter 45 års tavshed fortæller 'Min søsters børn'-skuespiller for første gang om bagsiden af medaljen som barnestjerne 1960'ernes Danmark.

Jan Priiskorn Schmidts karriere

Jan Priiskorn Schmidt var med i 25 film og TV-film fra 1960 til 1972. Her er ti af de mest iøjnefaldende:

  • Rektor på sengekanten (1972)
  • Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)
  • Min søsters børn (1966)
  • Flådens friske fyre (1965)
  • Sommer i Tyrol (1964)
  • Døden kommer til middag (1964)
  • Venus fra Vestø (1962)
  • Støv på hjernen (1961)
  • Sorte Shara/ Alarm i Østersøen (1961)
  • Flemming og Kvik (1960)

Kilde: Berlingske

Som voksen virker han for mange sikkert ikke bekendt. Men hvis man ser et billede af ham som barn, vil de fleste sikkert genkende ham.

Jan Priiskorn Schmidt var nemlig en af landets allerstørste barnestjerner i 1960’erne, hvor han blandt andet medvirkede i ’Min søsters børn’ og ’Sommer i Tyrol’. Her spillede han sammen med tidens største voksne skuespillere.

Men ligesom flere andre barnestjerner var virkeligheden ikke så sjov, som den blev fremstillet på filmlærredet. Arbejdspresset var hårdt og berømmelsen ubehagelig.

Faktisk var Jan Priiskorn Schmidts arbejde som barneskuespiller så stressende og utrygt, at han som 21-årig efter 12 år smækkede med døren til den danske filmbranche. Og han vendte aldrig tilbage.

- Beslutningen var undervejs i lang tid. Jeg begyndte at se, at det ikke var så lyserødt og veltilrettelagt, som det først havde virket som, fortæller Jan Priiskorn Schmidt i ’Go’ aften Danmark’, som han gæstede tirsdag aften.

Her ses forsiden på Jan Priiskorn Schmidts biografi om livet som barnestjerne i Danmark i 1960'erne.
Her ses forsiden på Jan Priiskorn Schmidts biografi om livet som barnestjerne i Danmark i 1960'erne. Foto: Vild Maskine

Biografi som terapi

I årtier efter han forlod filmbranchen, undgik han pressen. Men i dag tager han bladet fra munden og åbner i en ny biografi op for tiden som barnestjerne i Danmark og ikke mindst for, hvilke personlige omkostninger berømmelsen havde for ham. Bogen hedder ’Barnestjernen fra Bryggen’ og udkommer i dag, onsdag.

Årsagen til, hvorfor biografien først lander i butikkerne 45 år efter, han opgav filmbranchen, er klar:

- Det pres, jeg var udsat for, skulle tygges igennem på alle leder og kanter, inden jeg kunne gøre noget ved det. Bogen har jeg gerne villet skrive i masser af år, men har ikke kunnet komme i gang. Det skulle gennemarbejdes og tænkes igennem, fortæller Jan Priiskorn Schmidt og tilføjer, at det har været en form for terapi at skrive sine barndomserindringer.

Jan Priiskorn Schmidt har ikke sat sine ben i en biograf i 45 år. Han kan ikke
Jan Priiskorn Schmidt har ikke sat sine ben i en biograf i 45 år. Han kan ikke "klare tanken om at skulle derind". Foto: TV 2

Skjulte sin utilpashed

Jan Priiskorn Schmidt havde det ikke godt, når han skulle på optagelse, og arbejdet var sjældent noget, han glædede sig til.

- Jeg glædede mig ikke til at komme ud og filme, fortæller han og fortsætter:

- Det er ikke naturligt for et barn at blive kostet rundt med og få at vide, at nu skal du gøre dit og dat og se sådan og sådan ud.

Men som den dygtige skuespiller han var, kunne det ikke ses på filmene, at han faktisk var ked af det og utryg.

Dulmede nerverne med hash

I 1960’erne medvirkede Jan Priiskorn Schmidt i rigtig mange film – flere år indspillede han fem film på bare ét enkelt år. Berømmelsen var overvældende.

- Jeg har aldrig brudt mig om at være berømt. Jeg er lavet til at gå inde langs med væggen. Jeg ville ikke have, at folk pegede fingre af mig på gaden. Det er jeg ikke lavet til.

Stressen, utrygheden og berømmelsen blev først dulmet, da Jan Priiskorn Schmidt som 15-årig prøvede at ryge hash.

- Bajere og vin havde jeg drukket i nogle år. Men den der cannabis, den gav mig en ro, som jeg ikke kan huske, jeg har mærket før. Den gav mig ro, pusterum og luft.

Her ses Jan Priiskorn Schmidt under optagelserne til 'Min søsters børn'. Jan er øverst i venstre hjørne på billedet.
Her ses Jan Priiskorn Schmidt under optagelserne til 'Min søsters børn'. Jan er øverst i venstre hjørne på billedet. Foto: Polfoto

"Børn skal ikke bruges til den slags"

Når Jan Priiskorn Schmidt i dag tænker tilbage på tiden som barnestjerne er det altså ikke med lutter gode minder. Og han håber, at filmbranchen i dag passer bedre på de børn, de hyrer til filmroller.

- Der er jo en grund til, at mange senere bliver "hvide under næsen" eller sidder med en kanyle i armen. Er der eksempler på, at det ikke går barnestjerner dårligt? Ikke mange. Det er simpelthen ikke Vorherres mening, at børn skal bruges til den slags, sagde Jan Priiskorn Schmidt Schmidt til Berlingske i forbindelse med lanceringen af sin biografi.

Her er vi under optagelserne til 'Min søsters børn'. Jan Priiskorn Schmidt sidder forrest til venstre med stribet bluse.
Her er vi under optagelserne til 'Min søsters børn'. Jan Priiskorn Schmidt sidder forrest til venstre med stribet bluse. Foto: Scanpix

Han er af den overbevisning, at børn skal gå hjemme hos deres mor og blive opdraget til, hvad der er rigtigt og forkert. Det lærer man ikke nødvendigvis på et filmset, hvor man som barn ifølge ham bliver ”hvirvlet ind i en stor maskine af uigennemskuelige gerninger.”

- Når moralen brydes i handlingen i en film, bliver den for barnet brudt i virkeligheden, for børn kan ikke skelne mellem film og virkelighed. Du kan ikke bygge en sund personlighed op, når du bliver revet og flået i, sagde han også til Berlingske.

Jan Priiskorn Schmidt er blot en af mange danske barnestjerner. Nedenfor er fem af de allermest fremtrædende gennem tiden.

Danske barnestjerner

Sonja fra Saxogade

Her ses Sonja med nogle andre børn i en baggård på Vesterbro, hvor tv-programmet også blev optaget. Foto: Scanpix
Sonia Sander spillede sig selv, da hun fra 1968-1970 havde hovedrollen i tv-programmet ’Sonja fra Saxogade’ og i filmen ’Sonja på Bornholm’.
Dengang var hun blot 10 år gammel, og hun var vild med at filme og var glad for både sammenholdet og venskaberne, som hun fik under optagelserne.
Men når hun ser tilbage på tiden, er det alligevel to år, hun godt kunne have undværet. For hvad hun ikke var forberedt på, var, at hun blev landskendt på meget kort tid. Og berømmelsen var ikke rar.
Hun har efterfølgende ved flere lejligheder sagt, at hun fortrød sin eksponering.

Børge fra Olsen-banden

Her ses Jes Holtsø sammen med Ove Sprogøe. Foto: Knud Henrichsen / Scanpix Denmark
Udover at spille Børge i 10 ’Olsen-banden’-film i slutningen af 1960'erne og 70'erne spillede Jes Holtsø også William i ’Huset på Christianshavn’. I modsætning til flere andre barnestjerner havde han ikke noget imod eksponeringen.
Han har tidligere udtalt, at det er en klassisk floskel, at man går i hundene efter at være blevet eksponeret. Jes Holtsø mener selv, at det var lige omvendt med ham. Hvis han ikke havde haft filmverdenen at støtte sig til, frygter han, at det var gået ham meget værre.
Han fik dog allerede smag for alkohol som dreng, og som lidt større dreng begyndte han at tage stoffer.
I 14 år var han stiknarkoman, men har i dag været clean i over 25 år.

Jan Priskorn

Foto: Vild Maskine
Jan Priiskorn Schmidt var en af landets allerstørste barnestjerner i 1960’erne, hvor han blandt andet medvirkede i ’Min søsters børn’ og ’Sommer i Tyrol’.
Men for nylig stod Jan Priiskorn Schmidt frem og fortalte, at arbejdet som barneskuespiller var så stressende og utrygt, at han som 21-årig smækkede med døren til den danske filmbranche. Og han vendte aldrig tilbage.
- Beslutningen var undervejs i lang tid. Jeg begyndte at se, at det ikke var så lyserødt og veltilrettelagt, som det først havde virket som, fortalte Jan Priiskorn Schmidt i ’Go’ aften Danmark’ i september.
I årtier efter han forlod filmbranchen, undgik han pressen. Men i en biografi fra september 2017 åbner han op for tiden som barnestjerne i Danmark og ikke mindst for, hvilke personlige omkostninger berømmelsen havde for ham. Bogen hedder ’Barnestjernen fra Bryggen’.

Buster Oregon Mortensen

Her ses Mads Bugge Andersen i rollen som Buster. Foto: Scanpix
En af 1980’ernes helt store barnestjerner var uden tvivl Mads Bugge Andersen, der spillede Buster Oregon Mortensen i den populære film ’Busters Verden’, hvis titelmelodi også blev et kæmpe hit.
Men Mads Bugge Andersen brød sig slet, slet ikke om den berømmelse, der fulgte med filmen. Titelsangen red ham som en mare, og han oplevede, at folk hviskede og sendte blikke, når de så ham på gaden.
Selvom folk bare var nysgerrige, så var det ikke rart, når man var en ung fyr på 14 år. Faktisk syntes han, at det var enormt ubehageligt, og han havde knap nok lyst til at gå uden for døren.
Han har flere gange som voksen optrådt i medier med budskabet om, at børn bør holdes ude af film eller som minimum bør få tildelt en form for konsulent til at hjælpe børnene med at tackle berømmelsen.

Krumme

Her ses en ung Laus Høybye. Foto: Scanpix
Laus Høybye var uden tvivl en af 1990’ernes allerstørste barnestjerner. De fleste børn fra den periode kan formentlig stadig skråle med på, at ”det er svært at være 11 år…”
Han var blot 13 år, da han tog Danmark med storm, og selvom han elskede at optræde, så kunne det godt blive for meget, når skrigende piger jagtede ham for at få en autograf. Han blev også ringet op hjemme ved sine forældre og fik fanbreve.
I årene efter holdt han en lang pause fra skuespillet og rampelyset, men er siden vendt tilbage. Efter en tur på universitetet, hvor han læste musikvidenskab, besluttede han sig for igen at kaste sig over skuespillet.

Lille Per

Her ses Ole Neumann som Lille Per med karaktererne Mie, Ole og Peter. Foto: Scanpix
I 1950’erne var den helt store barnestjerne uden tvivl Ole Neumann, der spillede Lille Per. Han var blot fem år, da han første gang var med i en 'Far til fire'-film. Da han var 18 år, lagde han skuespillet på hylden og tog en uddannelse som fotograf.
- Jeg følte, at jeg havde aftjent min værnepligt i filmverdenen, da jeg var 18. Det har da været sjovt, og jeg har oplevet noget, som ingen af de andre på min alder gjorde. Men skuespilverdenen er en illusion, har han tidligere udtalt til BT.
Han ved godt, at det kan være barskt at være barn i filmbranchen, men han synes selv, at han har undgået det værste:
- Jeg har været hamrende heldig at overleve. Jeg fik også lov at være barn ved siden af… Jeg fik lov at være menneske, har han udtalt.