100 år i dag: Lise Nørgaard skabte et stykke Danmarkshistorie - og det er ikke Matador

Lise Nørgaard vil gerne huskes for en særlig bedrift, som massevis af københavnere og danske turister kan takke hende for.

- Jeg havde aldrig nogensinde troet, at det ville afstedkomme så meget bulder og larm, som det har gjort. Sådan lyder det fra forfatter og journalist Lise Nørgaard, da TV 2 spørger hende, hvordan hun har det med at fylde 100 år.

Fødselaren kalder det en blandet fornøjelse at fylde rundt, men fortæller, at hun er glad for de mange kort og søde tilkendegivelser, hun har fået. 

Selvom det især er 'Matador', danskerne anerkender den 100-årige forfatter for, ville hun faktisk ønske, at folk i højere grad påskønnede hendes bedrifter som journalist, som hun først og fremmest ser sig selv som. I sin lange karriere som journalist har hun nået meget. Men hvis hun fortsat var aktiv, så er der en person, hun ville nægte at interviewe. Det vender vi tilbage til.

Lise Nørgaards karriere

  • I 1935 starter Lise Nørgaard som journalistelev Roskilde Dagblad. Hun arbejder sidenhen på Politiken, Hjemmet og Berlingske.
  • I 1959 debuterer hun som forfatter med bogen 'Med mor bag rattet'. 
  • I løbet af 70'erne begynder hun at skrive tv- og filmmanuskripter. Den første er 'Huset på Christianshavn', men i 1978-1982 laver hun 'Matador', der bliver en gigantisk succes. 
  • I 90'erne udgiver hun sine to erindringsbøger 'Kun en pige' og 'De sendte en dame'.
  • Hun har blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær, Publicistprisen (hele to gange), og i 1994 blev hun Ridder af Dannebrog. 

Skrev om sindssyge tilstande

Drømmen om at blive journalist begyndte allerede, da Lise Nørgaard var 16 år gammel. Det skete under et ophold på en husholdningsskole, hvor hun skulle lære at møblere et hjem og lave mad, men i stedet brugte hun sin energi på at skrive breve til sin lillesøster, hvor hun fortalte om ”de sindssyge tilstande, der herskede på husholdningsskolen”.

Da hun vendte hjem efter opholdet, var hun fast besluttet på, at hun ville være journalist, og selvom hendes far var stor modstander af at have en datter, der ville arbejde, hjalp han hende via sine kontakter til en elevplads på Roskilde Dagblad.

- Han sagde til redaktøren, at jeg var umulig at have derhjemme, fordi jeg havde fået den her fikse ide, og at det nok ikke ville vare mere end tre måneder, før jeg gav op, fortæller Lise Nørgaard, der startede på Roskilde Dagblad i 1935.

Lise Nørgaard privat

  • Lise Nørgaard blev født 14. juni 1917 i Roskilde.
  • Hun er datter af den velhavende grosserer Harry Alexander Jensen og Olga Sofie Tønder. 
  • Lise Nørgaard var forældrenes førstefødte og en stor skuffelse for sin far, da han ønskede sig en søn. 
  • Som ung kom hun på husholdningsskole i Sorø og hadede det.
  • I 1939 blev hun gift med prokurist Mogens Flindt Nielsen, som hun fik børnene Christian, Dorte, Bente og Anne med. Parret gik fra hinanden i 1950.
  • Året efter giftede hun sig med Jens Waaben Nørgaard, som hun fik sit efternavn fra. Han døde i 1984.
  • Sønnen Christian døde i 1999 af kræft.

Jeg glemmer det aldrig

Her beviste hun hurtigt, at journalistikken ikke var nogen fiks ide. Med undtagelse af en kortere periode som hjemmegående endte Lise Nørgaard med at arbejde som journalist frem til 1988, hvor hun afsluttede sin karriere på Berlingske.

Lise Nørgaard (th) fik sit første barn - sønnen Christian - i 1941 og sagde sit job på Roskilde Dagblad op for at blive hjemmegående husmor. Her pusler hendes mor, Olga, om tvillingerne Bente og Anne, som Nørgaard fik nogle år senere.
Lise Nørgaard (th) fik sit første barn - sønnen Christian - i 1941 og sagde sit job på Roskilde Dagblad op for at blive hjemmegående husmor. Her pusler hendes mor, Olga, om tvillingerne Bente og Anne, som Nørgaard fik nogle år senere. Foto: Scanpix

I sin tid som journalist skrev hun om alt fra Anden Verdenskrig til det græske bryllup mellem danske prinsesse Anne Marie og kong Konstantin. 

”Er du rigtig klog? Hvordan kan jeg så komme til frisør med min bil?”

Men der er blandt andet en bedrift hun er særdeles stolt af.

- Det tæller vel også lidt, at det var mig, der fik gjort Strøget til gågade, siger hun.

Før 1962 kunne bilerne frit køre ved Amagertorv, men blandt andre Lise Nørgaard og daværende byplanborgmester Alfred Wassard var med til at få gjort Strøget til permanent gågade.
Før 1962 kunne bilerne frit køre ved Amagertorv, men blandt andre Lise Nørgaard og daværende byplanborgmester Alfred Wassard var med til at få gjort Strøget til permanent gågade. Foto: Scanpix

I starten af 60’erne havde Lise Nørgaard været i Helsingborg, hvor hun blev stærkt betaget af, at flere af gaderne var gjort til gågader. Da hun kom hjem, indledte hun sammen med Politiken en kampagne for at få en gågade på Strøget – en ide, der affødte sønderlemmende kritik fra flere læsere.

- Jamen, du kan tro, dengang, der ringede folk, og sagde, at nu var det nok med mig. Det ønskede man altså ikke. Jeg kan huske, at min sekretær stod og sagde ”Er du rigtig klog? Hvordan kan jeg så komme til frisør med min bil?” Ja, hun er da blevet klippet siden. Folk var rasende og de handlende mente, de ville gå fallit. Det mente jeg altså ikke. Det gjorde de heller ikke, siger hun.

Lise Nørgaard: Jeg tror, jeg ville blive uvenner med ham

Efter 53 år stoppede Lise Nørgaard sin karriere som journalist på Berlingske, men hun følger stadigvæk ivrigt med i verdens gang. Til spørgsmålet om, hvem hun helst ville interviewe, hvis hun skulle vende tilbage til skrivebordet kommer svaret prompte: 

- Det ville i hvert fald ikke være Donald Trump!

Lise Nørgaard har igennem sin karriere været vant til at rage uklar med folk, og hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun og Donald Trump ville komme på kant med hinanden. 

- Jeg tror, jeg ville blive uvenner med ham efter det første spørgsmål. Jeg kan ikke finde ud af ham, selvom det selvfølgelig ville være noget af en udfordring, konstaterer hun.

Lise Nørgaard er tidligere medlem af Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund, og derfor er det ikke overraskende, at personen, hun helst ville interviewe i dag, er en verdensberømt kvinde. 

- Hvis jeg skulle interviewe nogen, men det skal jeg jo altså ikke, så ville det selvfølgelig blive Angela Merkel, fordi jeg er stor fan af hende, og hvordan hun finder hele sin skæbne og styrke. Hun er nok den mest interessante person, der eksisterer i dag, siger hun.

Den 14. juni 2017 fylder Lise Nørgaard 100 år, billedet er taget for ganske nyligt i forbindelse med den store dag.
Den 14. juni 2017 fylder Lise Nørgaard 100 år, billedet er taget for ganske nyligt i forbindelse med den store dag. Foto: Scanpix

Selvom det snart er tyve år siden, at Lise Nørgaard stoppede som journalist, vandt hun for blot to måneder siden endnu en pris for sit journalistiske arbejde. Hun fik Den Danske Publicistpris – og blev såkaldt Ærespublicist, for sin kolossale flid, nysgerrighed og fortælleglæde som journalist.