Lise Nørgaard: Denne lille pille er det største fremskridt de seneste 100 år

Lise Nørgaard har kæmpet for kvinders rettigheder det meste af sit liv og glædes over en række opfindelser, der har lettet kvinders tilværelse.

Lise Nørgaard var 22 år, da Hitlers tropper invaderede Danmark. 46 år, da John F. Kennedy blev skudt i Dallas. 52 år, da Neil Armstrong landede på månen. 72 år, da Berlinmuren blev revet ned og 84 år, da World Trade Centers tvillingetårne faldt i New York.

Onsdag fylder journalisten og forfatteren 100 år, og i sin levetid har hun oplevet utallige verdenshistoriske begivenheder på godt og ondt, men også en række banebrydende opfindelser og fremskridt, siden hun blev født den 14. juni 1917. 

Jeg har set mange ulykker på nært hold

Hvis hun skal pege på det største fremskridt, der er sket, er det hverken internettet eller mobiltelefonen, men derimod en lille bitte pille, der fik kolossal betydning for især kvinder. 

- P-pillen er et af af største fremskridt, jeg har set, siger Lise Nørgaard. 

P-pillen kom til Danmark i 1966 og gav kvinder mulighed for at styre eller fravælge en graviditet, og netop kvinders rettigheder har altid ligget Lise Nørgaard meget på sinde. 

Kvinders rettigheder gennem de seneste 100

1921: Kvinder får adgang til hele det offentlige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret 

1943: Der falder dom for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål 

1961: Det bliver muligt for kvinder at beholde deres eget efternavn, når de bliver gift. 

1966: P-pillen bliver frigivet i Danmark.

1973: Loven om fri abort bliver vedtages. 

1978: Lov om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet bliver vedtaget.

Kilde: Kvinfo

- Jeg har set så mange ulykker på nært hold. Hvordan menneskers skæbner blev ødelagt, dels af et for stort børnehold, men også af ufrivilligt børnehold, siger hun og fortæller, hvordan livet så ud for ugifte kvinder i 1920'erne og 1930'erne, når de blev ufrivilligt gravide. 

- Unge piger kom i ulykke, som det hed dengang, og det var sandelig også en ulykke, hvor de måtte være klar over, at de kom ikke længere i det her liv, for nu havde de altså et barn. Og der var unge kvinder, der gik til kvaksalvere med de frygteligste følgere, siger hun. 

Modreaktioner fra mænd

Forfatteren har brugt en stor del af sit liv på at skabe bedre forhold og rettigheder for kvinder og været medlem af Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund. Som ganske ung brød hun selv med tidens patriarkalske traditioner ved at uddanne sig til journalist, tage sig et arbejde og senere blive skilt fra sin mand. 

Da Lise Nørgaard startede som journalist foregik det på skrivemaskine.
Da Lise Nørgaard startede som journalist foregik det på skrivemaskine. Foto: Scanpix

Det er dog især i sit virke som journalist på Politiken og i magasinet Hjemmet, at hun via sine artikler har opfordret kvinder til at få sig en uddannelse, komme ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge, så de kunne få samme friheder som mænd. 

Hendes skriverier om kvinderettigheder gik dog ikke ubemærket hen hos hendes mandlige kollegaer. 

- Jeg oplevede tit, at når jeg havde skrevet et eller andet om, at kvinder burde komme ud af røret og få en uddannelse i stedet for at finde sig i at blive sat i huset, når de var fyldt 14 år, så næste dag var der altid en af de mandlige medarbejdere, der skrev en leder, der gik på emnet ”endelig må vi ikke glemme den hjemmearbejdende husmor. Det er hende, hele samfundet hviler på”. Det er jo så grinagtigt i dag. Men det var det ikke dengang, fortæller hun. 

Lise Nørgaards karriere

  • I 1935 starter Lise Nørgaard som journalistelev Roskilde Dagblad. Hun arbejder sidenhen på Politiken, Hjemmet og Berlingske.
  • I 1959 debuterer hun som forfatter med bogen 'Med mor bag rattet'. 
  • I løbet af 70'erne begynder hun at skrive tv- og filmmanuskripter. Den første er 'Huset på Christianshavn', men i 1978-1982 laver hun 'Matador', der bliver en gigantisk succes. 
  • I 90'erne udgiver hun sine to erindringsbøger 'Kun en pige' og 'De sendte en dame'.
  • Hun har blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær, Publicistprisen (hele to gange), og i 1994 blev hun Ridder af Dannebrog. 

Forskellen på kvinderne og mændene i Matador

Det var ikke kun Lise Nørgaards journalistiske arbejde, der blev præget af hendes engagement i kvindesagen. Matador, der af mange danskere ses som Lise Nørgaards allerstørste bedrift, er faktisk også gennemsyret af hendes opfattelser af kvinderollen i 20'erne til 40'erne. 

Ifølge Lise Nørgaard er det kun kvinderne, der rykker sig mentalt i Matador, selv Maude, der ellers er bedst kendt som velhaverfruen, der
Ifølge Lise Nørgaard er det kun kvinderne, der rykker sig mentalt i Matador, selv Maude, der ellers er bedst kendt som velhaverfruen, der "går op og lægger sig", så snart hun møder den mindste form for modstand. Foto: Scanpix

De fleste husker nok, hvordan Elisabeth Friis går til kvindesagsmøder, og hvordan Agnes arbejder sig op og ender med at tjene langt flere penge end sin husbond. Men faktisk er alle de kvindelige karakterer influeret af kvindesagen, afslører Lise Nørgaard. 

- Jeg har nok set den spirende kvindesag eller de spirende kræfter i kvinderne (i Matador, red.) - selv i Maude. Kvinderne forandrer sig, hvor mændene faktisk bliver uforanderlige i den periode, siger hun. 

Den Matador-karakter, som Lise Nørgaard identificerer sig selv med, er en kvinde, der, som Lise Nørgaard selv, blev sendt på husholdningsskole som ung.

- Jeg minder mest om Regitze, som altså bliver mere selvstændig og fræk og finder sin egen vej og render væk fra husholdningsskolen. Det turde jeg desværre ikke. Så derfor har jeg overreageret ved at være Regitze og forsvinde og tage til København, siger hun. 

Lise Nørgaard privat

  • Lise Nørgaard blev født 14. juni 1917 i Roskilde.
  • Hun er datter af den velhavende grosserer Harry Alexander Jensen og Olga Sofie Tønder. 
  • Lise Nørgaard var forældrenes førstefødte og en stor skuffelse for sin far, da han ønskede sig en søn. 
  • Som ung kom hun på husholdningsskole i Sorø og hadede det.
  • I 1939 blev hun gift med prokurist Mogens Flindt Nielsen, som hun fik børnene Christian, Dorte, Bente og Anne med. Parret gik fra hinanden i 1950.
  • Året efter giftede hun sig med Jens Waaben Nørgaard, som hun fik sit efternavn fra. Han døde i 1984.
  • Sønnen Christian døde i 1999 af kræft.

Opsang til mødre på barsel: Babysalmesang må skade børn for livet

I dag går det ifølge Lise Nørgaard langt bedre med kvindesagen, hvor kvinder i dag tjener deres egne penge og har frihed til selv at vælge. Til gengæld synes hun godt kvinder i visse tilfælde kunne trænge til en opsang, for eksempel synes hun kvinder forvalter deres barsel helt forkert. 

- Noget af det, jeg ikke kan snuppe, det er fx sådan noget som ”Mødreklubber”, hvor de i stedet for at læse en bog og gå i naturen med deres babyer, sidder og taler om bræk og bleer og bøvs med andre ligesindede og kommer ikke videre. Jeg synes, det generer mig lidt på kvindernes område, siger hun og kaster sig over en anden aktivitet mange kvinder på barsel foretager sig.  

- Så er der den med babysalmesang. Når de kommer vadende ind i kirken med deres babyer og sætter dem fra sig, og så får den ellers hele armen. Synge kan de ikke, så det lyder rædselsfuldt. Så jeg tror, børnene bliver skadet for livet, hvis de opfatter de der skrig, der kommer fra mødrene. Jeg synes, det er så pinligt, at kvinder tager sig tid til sådan noget pjat, siger hun. 

Som forfatter kan det næppe komme bag på nogen, at Lise Nørgaard synes, at kvinder på barsel skulle bruge tid på at læse bøger i stedet. 

- De skal da fylde barslen op med noget lødigt, dygtiggøre sig og læse litteratur, siger hun. 

Fødselaren Lise Nørgaard har én gerning, hun hellere vil huskes for end monstersuccesen 'Matador'. Video: Anne Nordestgaard Dyrehauge