Superstjerne overraskede sine fans: - I er med på 100 procent af min tour

Taylor Swift kom med en overraskende besked til koncerten, som blev afholdt lige inden det amerikanske Super Bowl.

Ifølge den amerikanske sanger Taylor Swift giver hun umiddelbart kun én koncert i 2017. Og den gav hun i går søndag - lige inden Super Bowl.

I slutningen af den forholdsvis lille koncert for bare 9.000 mennesker, gav den tidligere countrysangerinde den skuffende besked.

- Så vidt jeg ved, så giver jeg kun ét show i 2017, og så vidt jeg ved, så er dette det show, sagde hun.

- I er med til 100 procent af min tour, jokede hun videre.

Koncerten blev afholdt i Houston, Texas, og her sang den 27-årige Swift hovedsageligt sange fra hendes album '1989' og fra albummet 'Red'. Heriblandt hittene 'Shake It Off', 'Blank Space' og 'Bad Blood'.

Den ekstra plads i kalender er ellers ikke noget som sangerinden er vant til. I 2015 gav hun 90 koncerter, og i 2014 var tallet på 25.

Svedig stjerne

Til, hvad der ser ud til at blive 2017 eneste Taylor Swift koncert, var fansene vilde efter særligt én souvenir.

- Jeg sværger, I vil ikke have det her, sagde Taylor Swift, da publikum tiggede om at få det håndklæde, som hun brugte til at tørre sin pande.

Hun startede koncerten i Houston med at synge den nye duet 'I Don't Want to Live Forever' fra 'Fifty Shades of Grey'-soundtracket. Sangen synger hun med tidligere One Direction-medlem Zayn.