Rasmus Seebach er blevet far: - Jeg er simpelthen så lykkelig

Rasmus Seebach er blevet far til sit første barn.

Popstjernen Rasmus Seebach har fået en søn. Det har han offentliggjort i et Facebook-opslag.

Den seneste tilføjelse til Seebach-familien kom til verden natten til søndag - nærmere bestemt klokken 02.02.

- Endelig kom vores lille Holger på 3.600 gram til verden, skriver den nybagte far blandt andet i Facebook-opslaget, der allerede i skrivende stund er blevet liket over 20.000 gange efter blot et kvarter.

Endelig kom vores lille Holger på 3600 g til verden💙!!! I nat kl. 02:02 lå han trygt ved sin smukke og overdrevet seje...

Posted by Rasmus Seebach on Sunday, January 8, 2017

Seebach: - Jeg er vel nok en heldig fyr

Rasmus Seebach benytter også lejligheden til at citere sin far, musikeren Tommy Seebach.

- Det' det jeg altid har sagt - JEG ER VEL NOK EN HELDIG FYR, skriver han.

Moren er den 13 år yngre Julie Teglhus, som han har dannet par med siden starten af 2013.

De havde set hinanden flere gange i byen, men det var først, da hun skiftede sit profilbillede på Facebook, han ikke længere kunne dy sig for at skrive til hende. Det blev starten på deres forhold.

I dag bor de sammen i hitmagerens villa på Frederiksberg.

Parret benyttede også de sociale medier, da de offentliggjorde den glædelige nyhed.