Ryst bagdelen, Sarah! Se dansernes bedste 'moves' til julefrokosten

Se med når årets tre semifinalister i 'Vild med dans' viser deres bedste dansetrin til julefrokosten.

Julefrokosterne står for døren, og for mange er det også lig med den ene gang om året, man får bevæget sig ud på dansegulvet. 

Men er du ikke den store John Travolta på et dansegulv, så er der her lidt hjælp at hente!

Vi har nemlig fået de tre semifinalister i årets 'Vild med dans' - Sarah Mahfoud, Laura Bach og Mille Dinesen - til at vise et par nemme "moves", som du hurtigt kan lære, og som nok skal tage kegler på dansegulvet rundt omkring til julefrokosten.

Se med i videoen øverst, hvor det for en gangs skyld er de tre nydansere, der skal lære deres professionelle dansepartner, hvordan bagdelen skal rystes, armene svinges og fødderne sættes korrekt.

Og nå ja; så lad os da lige snuppe en hurtig afstemning blandt de numre, der stensikkert kan få 'Vild med dans'-semifinalisterne på dansegulvet. Hvilket er din favorit?

Afstemning

I videoerne herunder kan du komme helt tæt på Laura Bach, Mille Dinesen og Sarah Mahfoud i tre lynportrætter, hvor de svarer på alt og ingenting.