Så er der fuld plade: Her er alle, der skal optræde til Danish Music Awards

Det fulde program til dette års Danish Music Awards er nu offentliggjort. Se, hvem der skal optræde, her.

Om små to uger bliver der afholdt Danish Music Awards. 

Prisuddelingen, som for 27. gang hylder dansk populærmusik. Og som altid byder prisuddelingen også på en række optrædener af danske kunstnere. 

Og den får du her den fulde liste over. For udover navne som MØ, Nik & Jay, Gulddreng og Phlake kommer også sangerinden Aura, Cisilia, Blak og dj'en Faustix.

De tidligere år har budt på alternative konstellationer mellem kunstnere under Danish Music Awards. Og TV 2-redaktør Dorte Borregaard vil heller ikke udelukke, at det samme kan ske i år:

- Vi glæder os til at kunne præsentere både de store etablerede stjerner, men også de små stjerneskud i musikbranchen i et stort show, som hylder dansk musik.  Og så har vi selvfølgelig nogle overraskelser i ærmet, fortæller hun.

Netop i år er der ifølge Dorte Borregaard en masse af fejre i dansk musik. For det går godt i for dansk musik både herhjemme og i udlandet.

Danish Music Awards bliver sendt på TV 2 og TV 2 PLAY lørdag den 12. november. Vil man se showet live, kan man stadig nå at købe billetter på billetlugen

16x9
Sangeren Burhan G og Rasmus Bjerg skal være værter til dette års Danish Music Awards. Foto: Per Arnesen / TV 2

Rasmus Bjerg og Burhan G som værter

Det bliver sangeren Burhan G, der sammen med komikeren og skuespilleren Rasmus Bjerg skal være vært til dette års Danish Music Awards.

- Det er en kæmpe ære at skulle dele scenen med Rasmus. Jeg er stor fan. Jeg synes, han er en af landets dygtigste skuespillere, og jeg glæder mig til en aften, hvor dansk musik er i centrum, fortalte Burhan G i en pressemeddelse om showet.

Det er ikke første gang, at en dansk sanger er med i en værtsduo. Sidste år var sangeren Christopher og tv-værten Anders Breinholt nemlig værter sammen.

De to havde tidligere haft det sjovt sammen i Anders Breinholts program 'Natholdet'.