Har du tænkt over det? Her en af de største ændringer i 'Vild med dans'

Chef-makeupartist på 'Vild med dans', Søren Hedegaard, løfter sløret for en af de større ændringer i programmets historie - og giver sine bedste tips.

Tøjstilen har ændret sig gevaldigt, studiet har gennemgået flere moderniseringer, og Claus Elmings hår er blevet en smule mere gråt i spidserne.

Der er sket meget i 'Vild med dans', siden programmet første gang havde premiere på TV 2 i foråret 2005.

En af de ændringer, der måske ikke har været så tydelig for seerne, men som alligevel er en væsentlig ændring for hele produktionen og alle de involverede deltagere og værter, er den måde, der bliver lagt makeup på.

Det fortæller chef-makeupartist på samtlige 'Vild med dans'-udsendelser gennem årene, Søren Hedegaard.

- Hvis man ser de første sæsoner af 'Vild med dans' og sammenligner dem med i dag, vil man se, at kvaliteten på billedet har ændret sig. Nu har vi et format, der hedder HD, og det svarer til, at man ser sig selv i et spejl. Den klarhed og den skarphed, man ser sig selv med i et spejl, er det samme, som det man ser på skærmen, siger Søren Hedegaard i 'Vild med dans - backstage' og fortsætter:

- Derfor er vores makeup og vores produkter en del af hele processen. De skal kunne tåle, at man går tæt på huden, og vi har specielle apparater, vi bruger til at lægge makeup med. Der er rigtig mange forandringer fra, da vi startede, frem til nu, siger han.

Se interviewet med chef-makeupartist Søren Hedegaard i videoen øverst.

Meget er sket med tv-mediet, siden Andrea Elisabeth Rudolph var vært på 'Vild med dans' i sæson 1, 2, 4, 5 og 6 frem til de seneste år, hvor Sarah Grünewald har været vært. Det stiller også nye krav til stylisterne på programmet.
Meget er sket med tv-mediet, siden Andrea Elisabeth Rudolph var vært på 'Vild med dans' i sæson 1, 2, 4, 5 og 6 frem til de seneste år, hvor Sarah Grünewald har været vært. Det stiller også nye krav til stylisterne på programmet. Foto: Mogens Flindt, Henrik Ohsten / Scanpix, TV 2

Sådan bliver Grünewald lækker

Stylist-holdet på 'Vild med dans' består af i alt syv makeup-artister og frisører, og de begynder at style deltagerne og værterne hver fredag formiddag fra klokken 11.

Søren Hedegaard selv er ansvarlig for Sarah Grünewalds hår og makeup, og den 32-årige tv-vært nyder at være i hans kyndige hænder.

Kom med chef-makeupartisten på 'Vild med dans', Søren Hedegaard, på arbejde og få hans bedste tips.

- Jeg synes, det er rigtig rart at vide, at det, man får på, er nogle produkter, som ikke skader min hud, for jeg skal have dem på i mange timer. Det er også rigtig rart, at Søren er så dygtig, at han tænker på det her med at få fugtet huden først og få lagt nogle baser, som gør, at min hud har nemmere ved at have det på i de her 12-13 timer, som jeg jo skal have makeup på, siger Sarah Grünewald.

Kom med Søren Hedegaard på arbejde og se, hvordan han styler Sarah Grünewald i videoen herover.

Sarah Grünewald før og efter stylingen af Søren Hedegaard fredag den 7. oktober.

Sarah Grünewald før og efter stylingen af Søren Hedegaard fredag den 7. oktober.
Sarah Grünewald før og efter stylingen af Søren Hedegaard fredag den 7. oktober. Foto: Henrik Ohsten / TV 2

Få Hedegaards bedste tips

I videoerne herunder giver Søren Hedegaard sine bedste tips til, hvordan du vælger de rigtige øjenvipper, hvordan du laver øjenbryn, og hvilken creme der er god at bruge, inden du lægger din makeup.

Kom med chef-makeupartisten på 'Vild med dans', Søren Hedegaard, på arbejde og få hans bedste tips.
Kom med chef-makeupartisten på 'Vild med dans', Søren Hedegaard, på arbejde og få hans bedste tips.
Kom med chef-makeupartisten på 'Vild med dans', Søren Hedegaard, på arbejde og få hans bedste tips.