Backstreet Boys er tilbage i populært tv-show med legendarisk storhit

En af 90'ernes største boybands kan stadig få dit hjerte til at banke lidt hurtigere på en helt normal dag.

Backstreet's back... på en måde.

Boybandet, der for nyligt annoncerede, at de er på vej med nyt materiale, blev onsdag genoplivet på bedste vis i 'The Late Late Show med James Corden' med James Corden. Tv-værten optrådte som et midlertidigt sjette medlem af gruppen under storhittet 'Everybody (Backstreet's Back)'.

Det er ganske enkelt den mest tilfredsstillende video, du får at se i dag. Se med herunder.

Genforening i Las Vegas

Backstreet Boys bestående af Nick, Brian, A.J., Kevin og Howie er blandt de mest populære boybands nogensinde. I 90'erne dominerede de popscenen med hits som 'I Want It That Way', 'Get Down' og 'Shape of My Heart'.

Bandet har holdt adskillige pauser gennem flere år. I 2014 var de koncertaktive, hvilket blandt andet bragte dem forbi Danmark i marts 2014. Siden har der så været lidt stille omkring bandte, men over sommeren annoncerede de, at der kommer nyt materiale fra den legendariske pop-kvintet.

Til næste år skal bandet optræde i Las Vegas over to måneder, som både Britney Spears, Celine Dion og Tom Dane har gjort det.

En reunion af mange

Tv-vært James Corden, der efterhånden er blevet verdenskendt for sine carpool-karaokes med blandt andet Britney Spears, Red Hot Chili Peppers, Adele og Stevie Wonder, præsenterede bandet efter en længere monolog om manglen på de gode, gamle boybands. 

Backstreet Boys er dog langt fra det eneste 90'er-band eller boyband, der har fundet sammen igen for nyligt. I den pujle hører også Take That, N'Sync og Spice Girls.

'The Late Late Show med James Corden' sendes hver aften på TV 2 ZULU. Du kan også fange tidligere afsnit på TV 2 PLAY.