Her er Fallulahs rigtige navn - og forklaringen bag kunsternavnet

Fallulah havde brug for lidt ekstra mod, og det var sådan hun opfandt sit navn. Se hvad hun og en andre danske kendisser hedder rigtigt.

Pilou Asbæk, Paprika Steen og Claudia Rex er blot nogle af de danske kendisser, der har haft lyst til at skifte navn i forbindelse med deres arbejde. 

Sangerinden Fallulah tilhører også den gruppe, hun hedder rent faktisk Maria Christina Apetri, men fandt på navnet Fallulah på en cykeltur. Det fortæller hun i søndagens afsnit af 'Toppen af poppen'.

- Fallulah betyder ikke noget. Jeg fandt på det en dag, jeg var ude og cykle for mange år siden, og da jeg så boede i New York og skulle lave en Myspaceprofil, så kunne jeg huske det her ord, jeg synes, var så fint, fortæller hun. 

Toppen af poppen 2016

Følg 'Toppen af poppen' på Facebook her.

Som at råbe Geronimo

I programmet fortæller den 31-årige sangerinde også, hvordan hun har kæmpet med sceneskræk, og at navnet "Fallulah" blandt andet har været med til at give hende ekstra mod. 

- Fallulah favner meget bredere, end jeg som privatperson gør. Det handler om lydende og stemningen . Det blev et slags mantra, ligesom når man råber Geronimo, når man springer ud med faldskærm, så blev Fallulah mit modighedsord. 

Fallulah er ikke den eneste, der har haft et ønske om at give sin karriere et skub og samtidig kunne holde sin privatperson lidt gemt væk ved at lave et kunstnernavn. 

Hanne, Knud og Pia

På billedet nedenfor ser du for eksempel Johan, Hanne, Knud og Pia, bedre kendt som Pilou Asbæk, Søs Egelind, Sebastian og Claudia Rex.

Pilou Asbæk, Søs Egelind, Sebastian, Claudia Rex
Pilou Asbæk, Søs Egelind, Sebastian, Claudia Rex Foto: Scanpix

Du kan læse om flere kendisser, der har skiftet navn her. 

Hør kunstnerne fortolke Fallulahs sange her