Hans Pilgaard er blevet gift: Har aldrig smilet så meget på en regnvåd søndag

16x9
Hans Pilgaard og kæresten Jobbe Joller Hansen er nu blevet gift. Foto: Mathias Bojesen / Scanpix Denmark

Tv-værten Hans Pilgaard overraskede sent søndag aften på Facebook. Han og partneren Jobbe er nemlig blevet gift.

- Den vildeste dag, aften og nat. De største følelser, smil og ord.

Sådan starter tv-vært Hans Pilgaard et opslag på Facebook, som han offentliggjorde sent søndag aften omkring midnat. Her fortæller han offentligheden at han og hans udkårne, Jobbe Joller Hansen, er blevet gift. 

Hans Pilgaard fortæller, at dagen blev delt med venner og familie. Og at det bliver en dag, han aldrig glemmer. 

- Aldrig har jeg smilet SÅ meget på en regnvåd søndag - dagen derpå. En del af det smil vil aldrig forsvinde, siger han på Facebook.

Det fremgår desuden af opslaget, at hans 26-årige mand har taget Hans Pilgaards efternavn. Han hedder således nu på Facebook Jobbe Pilgaard'. Parret har været kærester siden 2013.

Tv-værten slutter sit opslag af med at ønske alle en god uge.

- Ha' en dejlig uge derude og herinde. Lad os alle holde fast i troen, håbet og kærligheden - og huske dem der sakker bagud.

Hans Pilgaard har før været gift med partneren Henrik Torp. De to var gift i 12 år. 

Den vildeste dag, aften og nat. De største følelser, smil og ord. Momenter der strejfede evigheden og lykken der bare...

Posted by Hans Pilgaard on Sunday, September 4, 2016