Gene Wilder er død: Stem på hans bedste film her

16x9
Gene Wilder som Willy Wonka i Roald Dahls fortælling Charlie og chokoladefabrikken. Foto: Polfoto

Skuespilleren Gene Wilder døde mandag aften 83 år gammel, men hans film lever stadig. Her kan du stemme på din favorit Wilder-film.

Han er kendt fra film som 'Sheriffen skyder på det hele' (Blazing Saddles), 'To tosser bag tremmer' (Stir Crazy) og den originale 'Charlie og Chokoladefabrikken'-film, hvor han spillede Willy Wonka. 

Men efter et langt liv både foran og bag kameraet døde den komiske og folkekære skuespiller Gene Wilder mandag aften 83 år gammel.

Wilders familie har oplyst til magasinet Variety, at skuespilleren døde i hjemmet af komplikationer i forbindelse med en Alzheimers lidelse.

Oscar-nomineret to gange

I løbet af sin lange karriere oplevede Wilder at blive nomineret til en Oscar-statuette to gange - først for sin rolle i 'The Producer ('Forår for Hitler' på dansk, red) og senere for at stå bag manuskriptet til 'Young Frankenstein'.

Hvilken Wilder-film kan du bedst lide? Stem i boksen herunder:

Afstemning

Startede som 12-årig - og så skiftede han navn

Skruer man tiden tilbage til 1933, så blev Gene Wilder her født som Jerome Silberman i Milwaukee.

Allerede som 12-årig begyndte han at studere skuespillerfaget. Senere tog han som 26-årig tog det proffessionelle navn Gene Wilder - og i 1967 landede han sin første filmrolle.

Her medvirkede Wilder i filmen 'Bonnie and Clyde', hvor han spillede Eugene Grizzard - et af Bonnie og Clydes gidsler. Og siden da har han været med i adskillige Broadway-forestillinger og biograffilm.

Mange husker nok særligt skuespilleren for sin hovedrolle i 'Willy Wonka & the Chocolate Factory' (Charlie og chokoladefabrikken) fra 1971, som Wilder også opnåede en Golden Globe-nomering for.

Makkerskabet med Richard Pryor

Efter filmen 'Frankensten Junior' i 1974 besluttede Gene Wilder også at give sig i kast med at instruere de film, han selv spillede med i. Det førte til makkerskabet med komikeren Richard Pryor.

Gene Wilder og Richard Pryor i filmen 'Stir Crazy' (To tosser bag tremmer) fra 1980
Gene Wilder og Richard Pryor i filmen 'Stir Crazy' (To tosser bag tremmer) fra 1980 Foto: Polfoto

De to lavede sammen 'To tosser bag tremmer', 'Ka' du høre hvad jeg ser?' og 'Chicago-ekspressen', hvor sidstnævnte indbragte Wilder en ny Golden Globe-nominering.

Ifølge udenlandske medier var samarbejdet mellem Richard Pryor og Gene Wilder dog ikke helt gnidningsfrit. Makkerparrets sidste film blev 'Another You' fra 1991, der samtidig også blev Gene Wilders sidste biograffilmrolle.

De efterfølgende år brugte han i stedet på en række tv-produktioner. Men efter fem år væk fra skærmen, meddelte han i 2008, at man ikke skulle forvente at se ham mere der. I stedet gav han sig i kast med at skrive bøger.

Wilders sidste rolle var i komedieserien 'Will og Grace' i 2002 - 2003, hvor han spillede Mr Stein, og rollen i serien udløste en Emmy-pris

Ville ikke forbindes med sygdom

Ifølge magasinet Variety var det helt med vilje, at familien ikke før nu har fortalt om den legendariske skuespillers diagnose. Årsagen? Wilder kunne ikke bære tanken om at blive forbundet med sygdom, når børn på gaden genkendte ham som 'Willy Wonka'.

Skuespillerens nevø fortæller også, at Gene Wilder aldrig mistede evnen til at genkende sine nærmeste eller forandrede hans blide personlighed.

Wilder efterlader sig sin fjerde kone, Karen Boyer, som han blev gift med i 1991.