Casper Christensen jubler over baby på vej: Vi er lykkelige!

16x9
Her ses Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen til Zulu Comedy Galla i 2015. Foto: Martin Sylvest/Scanpix

Komiker Casper Christensen og hustruen skal være forældre i det nye år.

Kirkeklokkerne ringede i 2014, da Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen blev mand og kone, og nu bekræfter Klovn-skuespilleren, at parret skal være forældre. 

- Det er planlagt og vi er lykkelige, siger en glad Casper Christensen til TV 2. 

Parret blev gift i Vor Frue Kirke 13. september 2014 med komikervennen Frank Hvam som forlover. 

Jarl Friis-Mikkelsen fulgte sin datter op ad kirkegulvet.
Jarl Friis-Mikkelsen fulgte sin datter op ad kirkegulvet. Foto: Jens Astrup/Scanpix
Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen blev gift 13. september 2014.
Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen blev gift 13. september 2014. Foto: Jens Astrup/Scanpix

30-årige Isabel Friis-Mikkelsen er indehaver af hår- og skønhedssalonen Blow, og hun er datter af 'Danmark har Talent'-værten Jarl Friis-Mikkelsen og direktør for Unique Models, Jacqueline Friis-Mikkelsen. 

Parret fandt sammen, da Isabel begyndte at arbejde for Casper Christensen som hans personlige assistent. 

Venner og familie kendte nyheden

Casper Christensen ønsker ikke at uddybe nærmere omkring graviditeten, men han siger til Ekstra Bladet, at parret bliver forældre i det nye år. 

Til TV 2 fortæller han, at familie og venner har kendt til nyheden i noget tid:

- Alle er vildt glade, og vores venner har vidst det i et par måneder. 

Det er Isabel Friis-Mikkelsens første barn, mens 47-årige Casper Christensen har to børn på 16 og 18 år fra ægteskabet med 'Husk Lige Tandbørsten'-medværten Anette Toftgaard. 

De to børn glæder sig også til at møde den lille ny, fortæller han.