Dizzy Mizz Lizzy er tilbage: Blev gendannet i en brandert

Pladeaktuelle Dizzy Mizz Lizzy er igen genforenet - denne gang uden bagkant. TV 2 har mødt bandet til en snak om at skulle spille spritnyt materiale.

Tim, Søren og Martin står på en bar i København med nogle venner. Men i takt med at flere og flere øl ryger indenbords, rykker de længere og længere væk fra selskabet og ender med at stå for sig selv i et hjørne af baren. Og det er ikke hvad som helst, de er optaget af at tale om. De taler nemlig om at gendanne Dizzy Mizz Lizzy - et af 1990’ernes mest populære, danske rockbands.

Men hvornår kunne man tillade sig at genforene et band, der allerede havde været genforenet for en kort stund kun et par år forinden? Og hvordan skulle det gøres? Det var blot et par af de spørgsmål, de var nødt til at finde svar på.

I fuldskab aftaler de at mødes i al hemmelighed og prøve at spille sammen. Den ene øver tog den anden, og faktisk endte Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis med at jamme sig gennem hele 2013, uden nogen vidste det.

Jeg har personligt ikke lyst til at spille alle de første numre, jeg nogensinde har lavet, resten af mit liv. Jeg skal også videre

Tim Christensen

Fra 8-16 job til rockstjerne

Heldigvis var det ikke svært at finde tilbage til hinanden og Dizzy Mizz Lizzy. Til gengæld var det sværere at bære rundt på hemmeligheden om, at bandet ville genopstå og ikke nok med det - også vende tilbage med nyt materiale.

- Der er bare noget, der sidder i rygraden. Musikalsk, men også socialt, hvor man bare lynhurtigt klikker og falder ind i bestemte roller, fortæller Martin Nielsen, der spiller bas i bandet.

Martin Nielsen og Søren Friis har siden opløsningen af bandet i 1998 haft såkaldte ”almindelige jobs”, men i takt med at ideen om en gendannelse blev mere og mere virkelig, måtte de indse, at der ikke var tid til både arbejde og Dizzy Mizz Lizzy.

Det stod meget hurtigt klart, at nyt materiale var en forudsætning for et comeback. Ingen af de tre havde et ønske om at rejse landet rundt og udelukkende spille de gamle hits fra 90’erne. Men var deres fans klar til at høre nye sange?

Det besluttede de sig for at afprøve på deres festivalturné sidste sommer, hvilket Tim Christensen teasede for på sin Facebook-profil allerede i oktober 2014 med et sort cover-foto, hvor der stod 'DML2015'.

Vi kan ikke bare vende det ryggen og sige ’fuck det, nu har vi noget nyt'

Tim Christensen

Fra single til EP til album

På 2015-turnéen sneg de et par singler ind, og det viste sig, at publikum alligevel hoppede og dansede, selv om de ikke kunne brøle igennem som til ’Waterline’ og ’Silverflame’, der uden tvivl er bandets allerstørste hits.

- 2015-turnéen var jo et nostalgi-comeback, en "gamle elevers"-aften i udvidet udgave. Vi fik bevist, at folk utroligt nok stadig var vilde med de gamle sange, siger Tim Christensen og forklarer det med, at det for hans egen generation minder om deres ungdom. Den samme generation har fået børn, som de har givet Dizzy-musikken videre til, men som ikke tidligere har haft mulighed for at høre dem live. Begge generationer dukker nu op til koncerterne.

Ideen med at spille i 2015 var ikke blot at efterprøve de nye sange foran et publikum. Martin Nielsen, Tim Christensen og Søren Friis havde også brug for at spille sig varme i forhold til det nye materiale fra tidligere samme år.

Eftersom de nye sange blev godt modtaget, besluttede de sig for at lave en EP, og da materialet stille og roligt voksede, endte de med at gå hele vejen og lave et studiealbum. Albummet ’Forward In Reverse’, der udkommer fredag, er deres første album i tyve år og det tredje i rækken.

'Waterline' har en sidste salgsdato

Bandet drager endnu en gang på turné til sommer, hvor de blandt andet skal spille på Roskilde Festival, Smukfest og Tinderbox. Her forsikrer Tim Christensen, at det bliver en god blanding af nyt og gammelt.

- Det er kunsten at fordele det. Vi er super afklarede med, at grunden til, vi overhovedet har den opmærksomhed nu, er selvfølgelig takket være de gamle ting. Vi kan ikke bare vende det ryggen og sige ’fuck det, nu har vi noget nyt,’ siger Tim Christensen.

Vi har ikke skiftet radikal retning, men jeg synes godt, man kan sige, at det er blevet lidt mere hårdt og råt

Søren Friis

For de kommer nok ikke uden om ’Silverflame’ og ’Waterline’, og det har de affundet sig med.

- Vi har nydt at spille de gamle numre og været glade for, at folk har nydt det. Men der altså også en eller anden form for sidste salgsdato på det. Jeg har personligt ikke lyst til at spille alle de første numre, jeg nogensinde har lavet, resten af mit liv. Jeg skal også videre, fortsætter Tim Christensen.

For alle tre medlemmer af Dizzy Mizz Lizzy er det vigtigt, at der også er noget udfordring og udvikling i bandet.

Derfor er der også udvikling i musikken på den nye plade, selv om den selvfølgelig bliver i Dizzy-universet.

- Vi har ikke skiftet radikal retning, men jeg synes godt, man kan sige, at det er blevet lidt mere hårdt og råt, siger Søren Friis, der er trommeslager i bandet, og både Tim Christensen og Martin Nielsen er enige.

Ny pladebranche

Dizzy Mizz Lizzys berømmelse peakede i 1990’erne, hvor de udgav to plader i henholdsvis 1994 og 1996. Første plade, der blot hed ’Dizzy Mizz Lizzy’, solgte 250.000 eksemplarer i Danmark og 100.000 eksemplarer i Japan. Derudover høstede den fire Grammy-priser.

Alligevel har det ikke været med ærefrygt, at de gik i studiet for at indspille ’Forward In Reverse’. Årsagen er simpel; tiden er en anden.

- Man kan godt glemme at sælge lige så mange plader som i 90’erne. Pladebranchen har ændret sig meget, nu hvor vi har streaming og så videre. Men det hænger også sammen med, at vi er et ældre band, og vi spiller jo i virkeligheden en genre, som ikke er super hip og moderne. Jeg vil ikke kalde den for gammeldags. Den er gammel, men ikke gammeldags, siger Tim Christensen og henviser til, at Dizzy Mizz Lizzy eksempelvis ikke hører hjemme på en radiokanel som P3 i dag.

Det gjorde de tilbage i 90’erne, hvor de ifølge ham nærmest var stildannende for, hvad P3 spillede.

Det var blandt andet Tim Christensens trang til at gå solo, der tilbage i slutningen af 90'erne satte en stopper for det populære band.

Han fortæller, at han havde lyst til så mange andre ting, som Dizzy Mizz Lizzys trioformat begrænsede. Dengang mente han ikke, at han kunne være en del af et aktivt Dizzy Mizz Lizzy og samtidig skabe en solokarriere, som han begyndte at længes efter.

Men i dag er Tim Christensen mere afklaret omkring, hvad Dizzy Mizz Lizzy kan og ikke kan.

- De behov og drømme, jeg måtte have, som det her band ikke kan opfylde, kan jeg jo bare gå et andet sted hen og dyrke uden nødvendigvis at skulle lukke døren til Dizzy. For det har jeg ikke lyst til, siger Tim Christensen og fastslår, at alle er enige om at fortsætte så længe, alle synes, det er sjovt og får noget ud af det..

- Denne gang er der ikke nogen bagkant på Dizzy Mizz Lizzy.