Derfor har Britt Bendixen ALTID to par briller i panden

Har du også undret dig over, hvorfor 'Vild med dans'-dommeren altid har to par briller i håret? Her får du svaret.

Britt Bendixen har prydet skærmen i forbindelse med 'Vild med dans' fredag efter fredag gennem flere sæsoner. Hver gang sidder hun bag dommerbordet med to par briller i panden. Et par almindelige briller og et par solbriller.

Men hvorfor har du hun altid to par briller i panden? Det spørger talkshow-værten Michael Meyerheim Britt Bendixen om i 'Talkshowet Meyerheim', der i aftes hyldede Britt Bendixen.

For det er ikke for at pynte.

- Det begyndte en sommer, hvor jeg var begyndt at bruge briller, og så havde jeg dem i en snor, og den snor kom altid i vejen. Og når jeg så havde solbriller på, så røg de begge op i panden.

- Og tænk, i dag har det sådan, at jeg føler, at hvis begge par ikke sidder deroppe, så vil min hjerne løbe ud. Det er rigtigt, siger hun og griner, mens hun holder sig ved begge tindinger.

Se Britt Bendixen forklare den dobbelte brille i panden i klippet øverst i artiklen.

Fællessang

74-årige Britt Bendixen blev hyldet i 'Talkshowet Meyerheim' af sin svigerdatter Trine Dyrholm og to gode venner skuespiller Peter Frödin og sanger Anne Linnet.

De havde blandt andet øvet sig på Anne Linnets sang 'Venus', som de fremførte for Britt Bendixen, der fik serveret en stor drink under sangen.

Du kan se, hvordan det gik her