Tori Spelling om Beverly Hills: - Donna er en del af mig

Tori Spelling er ikke ked af at være kendt som 'hende fra Beverly Hills' - faktisk, er hun rigtig stolt af det.

De fleste kender nok Tori Spelling, som den labre Donna Martin fra 90'ernes helt store serie 'Beverly Hills 90210'. 

Hun var blot 16 år, da serien begyndte sin indspilling. I dag er hun 42 og mor til fire.

I torsdagens udgave af 'Go' Aften Danmark' fortalte Tori Spelling, hvor stor en betydning serien har haft for hendes liv, og at hun intet har imod at være kendt som 'Donna Martin'. 

- Folk siger altid, at jeg nok gerne vil væk fra Donna, spille andre roller og ikke være kendt som Donna Martin, men jeg siger hver gang, at det vil jeg gerne. Uden Donna ville jeg ikke have haft en karriere.

- Det var starten på det hele, og jeg er meget stolt over det, forklarer Tori Spelling, der også kan afsløre, at Berverly Hills er en serie, som hun ønsker, at hendes børn skal se, når de bliver ældre.

Tori Spelling fortalte også, hvad hun tror, Donna ville have lavet i dag, hvis serien havde fortsat.

- Jeg tror, Donna stadig ville være gift med David, at de havde fået flere børn, og at hun fortsat ville arbejde som modedesigner. Mode var hendes liv, lyder det fra Hollywood-stjernen.

Tori Spelling var i Danmark med sin mand og børn, da hun var inviteret til at uddele en pris ved årets Zulu Awards torsdag aften. 

Tag et kig herunder, hvor skuespilleren endelig træffer valget mellem Dylan og Brandon fra Beverly Hills. 

Du kan også se Tori Spelling i ZULU Awards 2016: