Anne Louise Hassing fra 'Badehotellet': Nu vil jeg prøve en anden karriere

16x9
Anne Louise Hassing Foto: Claus Bech / Scanpix Denmark

Anne Louise Hassing, der blandt andet er kendt fra 'Badehotellet', er ved at uddanne sig til hormonterapeut.

Anne Louise Hassing, 48 år, fortæller i et stort interview med BILLED BLADET i denne uge, at hun har nået et stadie i sit liv, hvor skuespil ikke længere er nok til at fylde hendes tilværelse.

Lægedatteren fra Horsens går i sin fars fodspor og er ved at uddanne sig til behandler som såkaldt komplementær hormonterapeut. 

– Jeg kan mærke, at jeg ikke længere har det ego og drive, jeg havde som yngre. Min trang til at være meget på er fadet lidt ud til fordel for en lyst til at gøre noget for andre og få dem til at blomstre, siger Anne Louise Hassing, som vi kender fra "Badehotellet", og som fik sit store folkelige gennembrud som Ida i "Krøniken". 

Se også: SE BILLEDERNE: Kom med bag kulisserne på den populære serie ’Badehotellet’

Drømmen er levet ud

- Jeg har en helt anden ro i dag, fordi jeg simpelthen har oplevet så meget og levet min drøm ud. Jeg har virkelig lavet nogle fede ting. Ikke mange, mange film, men dem, jeg har været med i, har været fantastiske. Så jeg sidder ikke med en bitter, indebrændt fornemmelse af, at jeg ikke nåede, hvad jeg skulle, tilføjer hun. 

Se også: Stoffet til kostumerne i den nye sæson hentes i London – læs mere her

Dermed ikke sagt, at hun dropper skuepillet. Tværtimod. Ganske vist har hun planer om at få sin egen klinik, men hun understreger, at hun ikke kan undvære sit fag og drømmer om at få store, markante kvinderoller på film. 

Komplementær hormonterapi baserer sig på principperne fra funktionel medicin, hvor man inddrager både lægevidenskaben og det alternative i behandlingen af især kvinder med problemer som stress, overvægt og overgangsalder.

Se også: Lisbeth Østergaard glæder sig til et helt nyt job efter endt barsel