Danske Josephine er Victoria's Secrets nye 'engel': - Det er nærmest ubeskriveligt

16x9
Josephine Skriver er blevet en af Victoria's Secret's 'engle'. Foto: Scanpix / Scanpix

Den danske topmodel Josephine Skriver har underskrevet en kontrakt med verdenskendt undertøjsfirma.

Og med sin underskrift på kontrakten med det verdenskendte undertøjsfirma Victoria's Secret, har modellen Josephine Skriver ikke kun et job. Med jobbet følger nemlig titlen som 'engel'. En titel, som mange store modeller gennem tiden har haft. 

Victoria's Secret er nemlig kendt for at have meget smukke og markante modeller blandt deres 'engle' gennem tiden. Derfor er det noget, som mange modeller drømmer om. Og den drøm har josephine Skriver nu fået opfyldt. 

- Det er sket. Jeg lever bogstavelig talt min drøm lige nu. Jeg kan slet ikke tro, at jeg får lov til at dele den her nyhed med jer: Jeg er ny engel for Victoria's secret. Tak til alle, som har hjulpet mig med at komme så langt. Jeg er så ydmyg og stolt over at være en del af så fantastisk en arv. Tak fra bunden af mit hjerte til alle, der har troet på mig, skriver Josephine Skriver på sin Instagram-profil.

Som 'engel' skal Josephine Skriver være officiel repræsentant for undertøjsmærket, hvis årlige modeshow transmitteres til millioner af tv-seere i mere end 185 lande.

- Victoria’s Secret er verdens største brand, og det at blive en af deres engle, er noget af det største, man kan opnå i modelbranchen. Sammen med mit bureau har jeg kæmpet for det i flere år. Det er en helt vild følelse at nå så stort et mål. Det er det sidste trappetrin, før man træder ind i kategorien af supermodeller. Det er nærmest ubeskriveligt, siger Josephine Skriver, i en pressemeddelse.

En vigtig titel

Det er ikke alle modeller, der kan gå rundt og kalde sig 'engle'. Nogle af Josephine Skrivers forgængere er nemlig supermodeller som danske Helena Christensen, Gisele Bündchen og Tyra Banks, mens hendes nuværende kolleger vil være både Alessandra Ambrosio og Adriana Lima.

Danske Josephine Skriver vil snart være at finde blandt disse 'engle'.
Danske Josephine Skriver vil snart være at finde blandt disse 'engle'. Foto: Evan Agostini / AP

Jesper Thomsen, der er direktør for Unique Models, glæder sig over Josephine Skrivers nye titel.

- Josephine er den mest målrettede model jeg kender. Hun er ikke kommet sovende til noget men har stille og roligt at arbejde sig op i en branche, der ellers er kendt for meget korte karrierer.  Vi bruger hende med rette som det største forbillede på, hvordan en modelkarriere skal køres. Der er ingen, som fortjener dette mere end hende. At blive Angel er det absolut største, som man kan opnå som model. Det er så fortjent, at Josephine er nået dertil, siger han, i en pressemeddelelse. 

Og nået kunne tyde på, at Josephine Skriver stadig ikke helt forstår, at hun nu er blandt Victoria's Secrets 'engle'. 

- Jeg kan slet ikke være i min egen krop, skriver hun på instragram.

Modellen har tidligere optrådt til et af Victoria's Secrets shows tilbage i 2015. 

Her præsenterer Josephine Skriver et outfit under et Victoria's Secret modeshow.
Her præsenterer Josephine Skriver et outfit under et Victoria's Secret modeshow. Foto: LEON NEAL, LEON NEAL / Scanpix Denmark