TV-vært Cecilie Hother er gravid: - Jeg er overrasket

16x9
TV 2 Fri-værten Cecilie Hother er på trods af sin hormonsygdom blevet gravid helt uden hjælp. Foto: FLINDT MOGENS / POLFOTO

TV-vært Cecilie Hother er på trods af sin hormonsygdom blevet gravid, fortæller hun i interview.

Hvad er PCOS?

PCOS er en hormonel forstyrrelse, som ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. Forkortelsen PCOS står for Poly Cystisk Ovarie Syndrom. Polycystisk betyder mange blærer på ovariet (æggestokken). Ordet syndrom skyldes, at en del symptomer er til stede på samme tid.

Kilde: Netdoktor.dk

Det skulle egentlig slet ikke være sket så hurtigt og ligetil. På grund af den hormonforstyrrende sygdom, TV 2 FRI-værten Cecilie Hother fik konstateret i midten af 20’erne - og som hun netop har fortalt åbent om - var Cecilie Hother forberedt på, at det ville være svært at få børn. 

Alligevel er Cecilie Hother nu gravid efter relativt kort tid og venter sit første barn med sin kæreste Thomas Gregers Honore. Og dte kom som en stor overraskelse for den populære vært.

- Jeg har jo PCO, så jeg troede ikke, jeg bare ville blive gravid. Jeg fik også taget en test, som var negativ, fortæller Cecilie Hother til TV 2, hvorfor der gik hele 2,5 måneder, før hun fandt ud af, at hun faktisk var gravid.  

Cecilie Hother fortæller, at barnet har det godt. Hun og kæresten har nemlig allerede været til scanning. Og den viste, at barnet er sundt fra top til tå. Hvorvidt parret skal have en pige eller en dreng holder de for sig selv - men begge forældre er meget naturligt glade for nyheden.  

- Vi troede, det ville kræve hjælp. Men naturen ville det anderledes. Det er fantastisk og så dejligt. Jeg har været rigtig heldig, siger Cecilie Hother.

Vil gerne inspirere

Studieværten fortæller, at rigtig mange piger med PCO har henvendt sig til og været meget bekymrede i forhold til graviditet. Til dem har Cecilie Hother et klart budskab.  

- Til dem vil jeg ikke sætte et falsk håb op. Men jeg vil samtidig sige, at man skal ikke give op og være frustreret og tro, at tingene ikke kan lade sig gøre. For der er altid muligheder, lyder opfordringen fra Cecilie Hother.

Og det er ikke den eneste opfordring, den populære tv-vært er kommet med den sidste tid. For nylig stod hun frem og fortalte om en anden bivirkning ved PCO.

Det kan du se i klippet nederst.