Her er hele Smukfests musikprogram

16x9
Rihanna er et festivalens hovednavne. Foto: Rich Fury / AP

Festivalen har netop offentliggjort deres fulde musikprogram. Allerede for flere dage siden meldte de udsolgt af partoutbilletter

Smukfest har netop offentliggjort sit musikprogram med over 70 kunstnere. Musikplakaten rummer blandt andre superstjernen Rihanna, den australske sangerinde Sia og Sting.

Derudover kommer danske navne som Kim Larsen, Sebastian, Gnags, Dizzy Mizz Lizzy, D-A-D, Nik og Jay og Suspekt.

Flere af de danske kunstnere har allerede tilkendegivet på deres Facebook-profiler, at de glæder sig til at optræde på Smukfest.

Vi glæder os. Håber I kommer og holder en fest sammen med os på SmukFest 2016.

‎Posted by GNAGS on‎ יום שלישי 26 ינואר 2016

CAN'T WAIT Smukfest ! 🌳 #bøgeskoven

Posted by Mads Langer on Tuesday, January 26, 2016

Vi kommer til Smukfest 2016, kommer du?

Posted by Suspekt on Tuesday, January 26, 2016

Og festivalens næstformand og talsmand Poul Martin Bonde er utroligt glad for årets musikprogram og kalder i dag for 'en festdag':

- Jeg synes faktisk, hele bølgen af hovednavne er fantastisk. Det er fedt, at vi kan præsentere Rihanna, der er et af verdens største popnavne, og Sia, der er et virkeligt scoop. Hun spiller ikke mange koncerter og er topaktuel - og så er hun jo en af de få, der har over en milliard views på Youtube og endda en ny plade på vej, siger han til TV 2.

Poul Martin Bonde er også glad for at kunne præsentere en klassiker som Sting, der har en karriere, der spænder over flere årtier, og et stort hovednavn i den moderne elektroniske genre, nemlig norske Kygo, der det seneste år har leveret en stribe store hits.

- Vores kunstnere er nogle, vi blandt andet har udvalgt efter forespørgsler og ønsker fra publikum, siger han og tilføjer:

- Og så er vi altid glade for at kunne præsentere de bedste, danske navne. Der vil være noget for alle.

Festivalen vil løbende offentliggøre de sidste navne. Indtil videre er lidt over 70 navne offentliggjort. Heriblandt Velvet Volume, Turboweekend, Lars Lilholt Band, Fallulah, Pede B, Cisilia, Djämes Braun, Dúné, Katinnka, Choir of Young Believers, Love Shop, Zididada, D/troit, Marvelous Mosell og Lis Sørensen.

Smukfest finder sted i Skanderborgs bøgeskov fra den 3. til den 7. august, og der er som før nævnt udsolgt af partoutbilletter, men stadig endagsbilletter, som bliver sat til salg 2. februar klokken 10.00.

Line-up på Smukfest 2016

Endelig er dagen kommet, hvor vi kan løfte sløret for programmet på Smukfest 2016. Her er 70+ navne, så absolut hovedparten af det endelige line-up. Der er masser at glæde sig til – kom så, august!

Posted by Smukfest on Tuesday, January 26, 2016
Disse kunstnere spiller på Tinderbox i 2016
Disse kunstnere spiller på NorthSide i 2016
Disse kunstnere spiller på Roskilde Festival i 2016
Disse kunstnere spiller på Smukfest 2016