21 nye navne på Roskilde Festival afsløret i dag

16x9
Nye navne er blevet offentliggjort. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Danmarks største festival har netop offentliggjort 21 nye navne. Læs hvem her

I dag  er en lang række nye kunstnere blevet tilføjet Roskilde Festivals musikplakat. De største er LCD Soundsystem og hele MØ.

21 kunstnere er tilføjet, og det betyder, at Roskilde Festival nu har offentliggjort 53 kunstnere ind til videre.

Udover LCD Soundsystem og MØ finder man blandt andreTame Impala, CHVRCHES, Savages, Destroyer, Ghost, Floating Points.

Rygterne om, at LCD Soundsystem ville blive genforenet i 2016, har svirret i et stykke tid, og det viser sig altså ikke kun at have været rygter. For bandet vil gæste Roskilde Festival til sommer og ikke nok med det, har forsangeren James Murphy også afsløret, at der vil komme endnu et album, hvilket bliver det første album i seks år.

Bandet spiller ifølge Roskilde Festival en unik blanding af disco og punkinspireret festrock. Og derfor er det planen, at LCD Soundsystem skal spille op til stor fest på Orange Scene.

MØ vender også tilbage til Roskilde Festival, som hun blandt andet gæstede helt tilbage i hendes karrieres spæde start, hvor hun spillede på festivalens mindste scene.

De fleste danskere kender MØ for hendes energiske scenedans, stagediving og karakteriske bevægelser. Og så selvfølgelig hendes mange, mange hits.

I morgen tirsdag den 26. januar afslører Smukfest hele sit lineup. Og på trods af, at der ikke er offentliggjort en eneste kunstner endnu, er der allerede meldt udsolgt af partoutbilletter.

Disse kunstnere spiller på Tinderbox i 2016
Disse kunstnere spiller på NorthSide i 2016
Disse kunstnere spiller på Roskilde Festival i 2016