Moderen fra 'Rap Fyr i LA' skælder nu ud på Will Smith

16x9
Will Smith og Janet Hubert spillede i flere år spillede sammen i tv-serien 'Rap Fyr i L.A.' Foto: AP Photo/NBC/Ron Tom / AP

De har tidligere optrådt i samme kultserie - men nu har trusler om Oscar-boykot fået Janet Hubert til at lange ud efter filmparret Will og Jada Smith.

I 1990’erne spillede Will Smith og Janet Hubert henholdsvis tante og nevø i den amerikanske tv-serie ’Rap fyr i L.A.' Den fælles fortid forhindrer dog ikke Hubert i nu at kritisere Will Smith og hans kone Jada Pinkett Smith for åben skærm i en video med titlen 'Til Smiths'. 

Janet Hubert mener nemlig, at særligt Jada Smith har et forskruet syn på tingene, fordi hun tidligere på ugen kritiserede årets Oscar-show for udelukkende at bestå af hvide kandidater. Det skriver flere amerikanske medier - blandt andet CNN.

Se Oscar-uddelingen på TV 2

Natten mellem søndag den 28. og mandag den 29. februar uddeles filmverdenens fornemste pris, Oscar'en.

I tidsrummet 23.15-06.30 kan du følge showet live på TV 2, på tv2.dk og på TV 2s profil på Snapchat, tv2newsdk.

- Først om fremmest: Kan din mand ikke selv tale?, siger Janet Hubert i en fire minutter lang Facebook-vido, hvor hun samtidig tilføjer:

- For det andet: Der foregår en masse ondt rundt i verden, som du åbenbart ikke har opdaget. Folk er ved at dø. Vores drenge bliver skudt til venstre og højre. Folk sulter. Folk forsøger at betale regninger. Og du taler om nogle f****** skuespillere og Oscar. Det er bare ikke så dybt, siger hun.

To the Smiths! This video is copyrighted do not re-post to You Tube, or anywhere else without my written permission or it will be removed.

Posted by Janet Hubert on Monday, January 18, 2016

Kritik af nomineringer

Kritikken fra Hubert kommer efter de nominerende til årets Oscar-uddeling blev offentliggjort i sidste uge. Siden da er det væltet ind med kritik fra folk uden - og inden for filmbranchen. For andet år i træk er alle de nominerede i kategorierne nemlig hvide.

Under hashtagget #OscarsSoWhite har flere skuespillere og filmfolk opfordret til boykot af Oscar-uddelingen den 28. februar - heriblandt den amerikanske instruktør Spike Lee og altså skuespillerinden Jada Pinkett Smith. 

De Oscar-nominerede i kategorien 'Bedste mandlige hovedrolle'; Bryan Cranston, Matt Damon, Michael Fassbender, Eddie Redmayne og Leonardo DiCaprio.
De Oscar-nominerede i kategorien 'Bedste mandlige hovedrolle'; Bryan Cranston, Matt Damon, Michael Fassbender, Eddie Redmayne og Leonardo DiCaprio. Foto: Reuters / Scanpix

På Twitter skrev Jada Pinkett Smith:

- Burde vi farvede folk afholde os fra at deltage alle sammen?... Folk kan kun behandle os, som vi giver dem lov til. Med meget respekt midt i den dybe skuffelse.

Skuespiller Jada Pinkett Smith med sin mand Will Smith til dette års Golden Globe Awards i januar.
Skuespiller Jada Pinkett Smith med sin mand Will Smith til dette års Golden Globe Awards i januar. Foto: VALERIE MACON / Scanpix Denmark

- I er ikke Obama

Den opfordring giver skuespilleren Janet Hubert dog ikke meget for.

- Det er ironisk, at nogen, der har gjort det til deres levemål og har tjent flere millioner dollars fra de folk, nu vil boykotte netop disse folk, bare fordi man ikke fik en nominering - bare fordi man ikke vandt. Det er ikke den måde, livet fungerer, baby. I er ikke Barack og Michelle Obama - og I har begge brug for at komme over jer selv, siger Janet Hubert. 

Hos Oscar-akademiet tager formanden Cheryl Boone Isaacs dog kritikken alvorligt. Tirsdag udtalte hun i en pressemeddelelse, at hun er "både sønderknust og frustreret over den manglende inklusion" og varslede "store forandringer" i medlemssammensætningen af Oscar-akademiet:

- Dette er en vanskelig, men vigtig samtale, og det er tid til store forandringer. Akademiet tager drastiske skridt for at ændre sammensætningen af vores medlemskab, lød det i pressemeddelelsen.