TV 2 opgiver planlagt julespecial med Ingemann i Jerusalem

Du kan se første og anden sæson af 'Størst' på TV 2 Play.

Peter Ingemann og hans program 'Størst' brager i øjeblikket derud af, og det er lykkedes ham og hele tv-holdet at tage seerne med til selv de mest utænkelige steder i verden. 

Men en julespecial i Jerusalem var ikke muligt. Sådan som situationen er i Mellemøsten i øjeblikket ville det kræve en større forsikring og et hold sikkerhedsfolk for, at programmet ville kunne blive optaget forsvarligt.

- Forsikringsselskaberne var ikke sikre på, at de kunne dække os ind. Sikkerhedsfolk og måske endda skudsikre veste er bare ikke 'Størst' og især ikke en julespecial, siger Peter Ingemann til TV 2 og tilføjer:

- Det er trist, at det udviklede sig sådan.

Han har selv været på ferie i Jerusalem, og synes det er et spændende sted. Planen var, at han skulle gå i Jesus' fodspor og undersøge, hvor meget myter og fakta egentlig støder sammen, når det handler om Jesus.

I klippet over artiklen kan du se Peter Ingemann drikke øl sammen med 7.500 fulde tyskere. I klippet herunder kan du se, hvordan Peter Ingemann bliver fanget i noget kviksand, da han er i Panama i femte afsnit af 'Størst'. 

Artiklen fortsætter under klippet.

Koldt alternativ
En alternativ plan blev derfor sat i værk, og Ingemann og tv-holdet er nu draget 250 kilometer nord for polarcirklen for at lave 'Størst' i Finland.

Peter Ingemann vil nødig afsløre for meget af programmets indhold, men lover, at det bliver helt i tråd med de andre programmer - bare med et touch af jul.

- Vi kender jo Finland, men så alligevel ikke. Der er ikke så mange danskere, der har været i Finland, siger Peter Ingemann og fortsætter:

- Og så hævder finnerne jo, at julemanden kommer fra Finland, så ham skal vi forsøge at finde.

Derudover garanterer Peter Ingemann action, storslået natur og så kan seerne få lov at se Peter Ingemann få opfyldt en våd drøm.

Læs også: Indlagt på skræk-hospital: Sådan har Peter Ingemann det i dag

Bagside af medaljen
Selv om programmet giver Peter Ingemann et utal af vilde oplevelser, så er der alligevel en lille bagside. Nemlig de mange rejsedage.

- Min mindste datter er noget ramt af, at jeg er så meget væk. Men sådan har mit arbejde jo været før. Så der er da en pris at betale for at lave noget, som jeg jo synes er helt fantastisk, siger han.

Hans mindste datter er 12 år, og den ældste er 'full-blown teenager' og er ifølge Peter Ingemann optaget af andre ting, som naturligvis er vigtigere end hendes rejsende far, hvilket Peter Ingemann synes er fuldt forståeligt.

Læs også: Ingemann på tur med verdens største fly: Kom med på første klasse

Mere Størst
Peter Ingemann er allerede i gang med at forberede, hvor rejsen skal gå til i næste sæson af 'Størst'. Der kommer nemlig en tredje sæson af programmet.

Og han er meget ydmyg over for at have fået lov til at tage seerne med endnu en gang.

- Det er fantastisk, at jeg får lov at fortsætte med en ny sæson. Men det gør vi jo kun, fordi seerne vil se mere. Og det er jeg meget ydmyg og taknemmelig over, siger han og fortsætter:

- Det er jo sådan i tv-branchen, at der er afregning ved kasse et. Det faktum gør, at vi alle på holdet er meget bevidste om, at vi bare skal være endnu bedre i næste sæson.

Du kan se første og anden sæson af 'Størst' på TV 2 Play.

Se mere på TV 2 PLAY

  • Peter Ingemann rejser igen ud i verden for at besøge nogle af de største menneskeskabte steder.
  • Du kan se de nye afsnit af 'Størst' og hele 1. sæson på TV 2 PLAY.
  • Se 'Størst' på TV 2 PLAY her.