'Min pik er en pik er en pik er en pik' og andre poetiske øjeblikke med Suspekt

Vores faste musikentusiast gennemgår tre poetiske øjeblikke med Suspekt. Og det er smukt.

De startede fra bunden og nu er de her på toppen af Danmark. Med hits som 'Proletar', 'Sut den op fra slap' og 'Klaus Pagh' har tre stoddere fra Vestegnen fået hele Danmark til at synge med på alverdens beskidte vers.

Suspekt har netop udgivet deres sjette album '100 % Jesus'. En titel, som de ifølge komiker og Suspekt-entusiast Pelle Lundberg, ikke bare har taget til sig uden at bruge den. 

- Det vi lige hørte, de er faktisk et gammelt bibelcitat fra samme kapitel, hvor Jesus dickslapper Maria - og ber' hende om at vende den anden kind til, siger Pelle Lundberg i videoklippet øverst i artiklen om en tekstbid fra førstesinglen 'Hun blev bae så glad' på '100 % Jesus'.

Det gør Pelle Lundberg, fordi vi har bedt ham udvælge tre poetiske øjeblikke fra Suspekts efterhånden lange karriere. Andre poetiske øjeblikke tæller tekstuddrag fra 'Sut den op fra slap', som du finder på albummet 'Prima Nocte'. Samt et uddrag fra hittet 'Hun er på mig' fra albummet 'V'.  

Den orale historie om Suspekt

Suspekt består af producer Rune Rask samt rapperne Emil Simonsen (Orgi-E, Klam Fyr, Kinky Fætter) og Andreas Duelund (Bai-D). I en længere periode var rapperen Troo.L.S. også en del af gruppen, men han nappede Emil Simonsens kone, mens han vendte ryggen til - og så var han ude af bandet.

Alle medlemmer kommer fra Albertslund, hvor de også fandt sammen som en gruppen i løbet af 90'erne. Sideløbende med Suspekt har alle medlemmer flirtet med både soloprojekter og andre samarbejdsprojekter.

Se en kort opsummering af bandets karriere i tidslinjen. Her kan du se alle albumudgivelser samt et par andre nedslagspunkter i bandets karriere.

Suspekt - den orale historie
1999
Suspekt
Suspekt med debutalbummet 'Suspekt' fra 1999. Presse
Bandet bestående af Orgi-E på vokal (Emil Simonsen), Rune Rask på knapper og Bai-D på vokal (Andreas Bai Duelund) sender deres første plade på gaden. Den får navnet 'Suspekt'.
2003
Ingen slukker the stars
Ingen slukker the stars - suspekt. Coverbillede
Gruppen udgiver deres andet album 'Ingen slukker the stars' med hitsinglen 'Kinky Fætter'.
Bandet har fået assistance af endnu en producer og rapper Troels Nielsen, der går under navnet Troo.L.S.
2007
Prima Nocte
Prima Nocte - Suspekt. Coverbillede
Tredje album indeholder nyklassikeren 'Proletar' - der på mange måder afspejler drengenes egen opvækst i Albertslund.
Men albummet gør også plads til stodder-hymnerne 'Sut den op fra slap' og 'Klam fyr'.
2009
Selvmord
Grøn Koncert med LOC. Camilla Rønde / Scanpix Denmark
I 2009 gik Suspekt sammen med L.O.C. om at lave en ny supergruppe med det den lidt kontrversielle navn Selvmord. De lavede kun en plade. 
2011
Elektra
Elektra - Suspekt Coverbillede
På 'Elektra' finder du endnu en nyklassiker 'Klaus Pagh' - og et samarbejde med selveste Tina Dikow på 'Helt alene'.
Fjerdemedlemmet Troo.L.S. er til gengæld forduftet, efter en utilgivelig affære med Orgi-E's kone.
 
2014
V
V - Suspekt. Coverbillede
Suspekts femte album er indspillet i Los Angeles.
Du huske måske sangene 'Søn af en pistol' og den selvbetitlede 'S.U.S.P.E.K.T.'.
2015
Juli
Roskilde Festival
Hiphopgruppen bliver - helt uhørt for en dansk hiphop-gruppe - inviteret på Orange Scene på Roskilde Festival. 
I klippet herovre kan du se lidt af, hvordan det gik - og et lille interview med gruppen selv.
September
DMA
Ved DMA i 2015 vandt Suspekt hele fire priser for henholdsvis 'Årets live-navn', 'Årets producer', 'Årets urbanudgivelse' og 'Årets gruppe'. 
Sidstnævnte pris blev uddelet af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der selv er fra Vestegnen. Hvilket hun også lagde vægt på i talen, som du kan se i klippet herover.
2016
Suspekt elsker kebab
Et morsomt lille indslag fra Go' morgen Danmark, hvor Emil Simonsen fra gruppen lagde vejen forbi i forbindelse med udgivelsen af gruppens femte album 'V'.
Interviewet handler dog lidt mere om shawarma end selve musikken. 
2017
100 % Jesus
100 % Jesus - Suspekt Coverbillede
For nyligt smed gruppen så deres seneste skive på gaden.
Herfra har du helt sikkert hørt singlen 'Hun blev bare så glad'. Men du finder også en sang dedikeret til veninden og kunstneren Linkoban, der tabte kampen til kræften for knap et år siden i februar 2016.