Kvinde fantaserer om mayonnaise: - Det er liderligt, det skider jeg på

Da Stine tænker på en rigtig fed mayonnaise, bliver det lummert i Natholdsstudiet.

Hvis man er rigtig, rigtig sulten, kan det være meget tilfredsstillende at forestille sig et lækkert måltid.

Men for Stine, der deltager i et overlevelsesprogram på DR 3, tager madfantasierne måske en smule overhånd. Det bliver i hvert fald lidt lummert, når hun efter mange dage uden mad, forestiller sig falafel og chilimayonnaise. 

- Åårh, jeg kunne godt spise falafler lige nu. Ååårh. Med en rigtig, rigtig, rigtig lækker fed chilimayo. Rigtig tyk én. Når man sætter pomfritten i, så står den af sig selv. Mmmmm, siger hun.

Stines fantaseren om fastfood er selvfølgelig ikke gået 'Natholdets' næse forbi, og både Anders Breinholt og aftenens gæster Citybois morer sig over hendes ansigtsudtryk og forpustede stemmeføring.

- Det er liderligt, det skider jeg på, udbryder Anders Breinholt, efter klippet er færdigt.

Du kan se resten af aftenens udgave af Natholdet på TV 2 PLAY, når det bliver sendt klokken 22.45.