ZULU Comedy: Nokia 3310 vender måske tilbage: Her er ti ting som 00'erne bør beholde

Den robuste telefon er måske nok på vej tilbage - men det er langt fra alt fra det årti, man absolut behøver at puste nyt liv i.

Nokia 3310 finder ’måske’ meget snart tilbage til hylderne i hos din lokale telefonmand.

Det skriver virksomheden selv. Spørgsmålet er, om det er en god idé? For nok er lang batteritid og holdbarhed noget man godt kunne ønske af sin smartphone, men vil vi virkelig bytte vores minicomputer ud med noget, der minder mere om morsekommunikation end noget andet??

Her er en række ting, vi i hvert fald ikke vil have tilbage fra 00’erne.

1. Finanskrisen

16x9
Finanskrise i Aalborg. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

I slutningen af nullerne blev Danmark ramt af en lille ting, man kalder finanskrisen. Den ramte alle danskere - både virksomhedersejerne og lønslaverne. Man mener, at finanskrisen begyndte i USA med voldsomt faldende priser på boligmarkedet – udløst af en boligboble. Der gik dog ikke mange år, før den spredte sig globalt.

2. Paris Hilton og Perez Hilton

16x9
Paris Hilton lever dog stadig rød-løber-livet. Interessen er bare stærkt dalende. Foto: ALBA VIGARAY / Scanpix Denmark

Paris Hilton blev med stor succes en verdens første reality-stjerner. Kendt for at være kendt. Hun slog igennem på den helt et helt klassisk greb, nemlig et sex-tape - altså en optagelse, hvor hun har sex. Så fik hun sit eget show ’The Simple Life’ med sin BFF Nicole Richie. Men på et tidspunkt kunne man ikke koge mere suppe på den reality-terning. Så forhåbentlig ser vi ikke et comeback for hende nogensinde.

16x9
Perez Hilton forsøger desperat at få lidt af Lady Gagas rampelys. Foto: GABRIEL BOUYS / Scanpix Denmark

Det samme gør sig gældende for Perez Hilton, der - som navnet  måske antyder - er et produkt af Paris Hilton. Han var og er vistnok stadig amerikansk blogger og kendisjournalist, vis ønske om at lække det nyeste sladder fra Hollywood, kun blev overgået af hans ønske om selv at blive en del af kendiskulturen. Desværre er tiden bare vokset fra dem begge.

3. Piratbuksen og Crocs

Det siger lidt sig selv. De klodsede vi-stopper-lige-midt-på-skinnebenet-for-ingen-verdens-nytte-bukser har aldrig været et hit, selvom de langt de fleste danskere var skyldige i at forpeste landskabet med dem dengang i 00’erne. Det samme kan siges om Crocs - og så er vi ligeglade med, hvor himmelske de er at træde ned i.

Du render jo heller ikke rundt i en oversize onepiece jumpsuite til dagligt - selvom det uden tvivl må være den mest behagelig indpakning i verden. Eller...

4. Sunny Beach

Den solbefængte strand, der kan suge lysten til at leve ud af alle, er designet til danske unge med smag for alkohol og fest. Men den kortvarige fascination af det eksotiske drukparadis, blev hurtigt afløst af væmmelse, da reality-programmet ’Sommer i Sunny Beach’ kørte over skærmen.

16x9
Sunny Beach Foto: NIKOLAY DOYCHINOV / Scanpix Denmark

De unge, friske mennesker blev kun mere grå (på trods af solen), deprimerende og tømmermandstyngede at se på, jo længere de blev på stranden. Men det er også svært at finde mening med tilværelsen, når målet for dagen er at drikke en hval – som består af seks gange to centiliter Fisherman’s. Skønt.

5. iPod'en

iPod'en var fed i 00'erne, men Apple fjernede selv behovet for den, da de lancerede iPhonen.

Det samme kan siges om minidisc'en, der havde endnu kortere levetid. Desværre var den i vælten lige præcis længe nok til, at alle spilleanlæg produceret omkring årtusindeskiftet fik indbygget minidisc-afspilleren. Dumt.

6. Kontanter

Siden dankortets fødsel har kontanter i virkeligheden været overflødige. Lad os sammen gå ind i den digitale tidsalder.

7. Cool burger

16x9
Cool burger. Foto: Scanpix

Udtrykket ’cool burger’ er efterhånden også så forældet, at man bare burde begrave det i 00’erne. Og så alligevel, jo mere man gentager det, des bedre lyder det faktisk. Det betyder i øvrigt noget henad 'fedt' eller 'tiptop' eller 'super'.

8. Jamie Oliver

Den kække tv-kok har uden tvivl tjent styrtende med penge i det første årti af dette årtusinde. Efter hans kæmpesucces som 'den nøgne kok' fik han mulighed for at rejse verden rundt og belære andre om, hvordan man laver sundere mad med bedre råvarer. En temmelig arrogant indstilling sådan generelt. 

16x9
En selvtilfreds Jamie Oliver føler sig vigtig til World Economic Forum. Foto: RUBEN SPRICH / Scanpix Denmark

Han havde helt sikkert gode hensigter med sit foretagende, men fremstod lidt for smart-i-en-fart. Man kørte bare lidt træt i Jamie Oliver - lidt som en mad-tv-branchens svar på Bono. 

Så hellere Gordon Ramsey - han lægger i det mindste ikke skjul på sit gudekompleks.

9. DKBN

Hvis du ikke kender DKBN, så skriv det lige ind i din foretrukne søgemaskine og tryk 'enter'. Du bliver blæst bagover. Du kan også bare trykke her, så har vi gjort det for dig.

10. Anders Fogh Rasmussen

Efter sin statsministertjans blev Anders Fogh Rasmussen generalsekretær for NATO. En flot forfremmelse, der dog står i stærk kontrast til de Facebook-videoer, som manden valgte at offentliggøre over sommeren for at sælge sin bog 'The Will To Lead'.

I was just 15 years old in 1968, when Robert F. Kennedy was shot to death. I admired Kennedy deeply, so his tragic killing made an enormous impact on me and became my first strong memory of American politics. Since then my affection for America has only grown, and looking ahead I truly believe the World needs US leadership more than ever in the years to come. I explain how and why I see America’s role in the global fight for freedom as indispensable, in my upcoming book, ‘The Will To Lead’, where I also share more personal stories about my US relations and life in politics. Now, I would like to hear your strongest memories of American politics in the comments section, where you can also ask me your #election2016 related questions. I’ll be joining you for an hour of Q & A in a few minutes.

Posted by Anders Fogh Rasmussen on Thursday, September 1, 2016

Her ser man Anders Fogh Rasmussen på omtåget engelsk sveje frem og tilbage foran kameraet, som havde han lige drukket 10 elefantøl. Det har han med sikkerhed ikke, da han eftersigende er afholdsmand, men man kommer ikke uden om, at hans fremtoning er meget unik. Han gjorde det godt i 00'erne, så måske han bare skulle blive der.