Hør Sonja Banjomus og andre julehits - som du ALDRIG har hørt dem før

En mærkelig mand fortolker de klassiske julehits, som du aldrig har hørt dem før.

Du kender allerede 'Last Christians', 'Jimlebells' og 'We wish na-na-na christmas'. Men du har aldrig hørt dem fortolket af et stort mærkeligt menneskebarn. 

Og det er lige netop, hvad Jacob Ditzel er. Til gengæld er han også fan af jul og julehits.

Derfor har han, mens han i øvrigt har jagtet julemanden i juleserien 'Jacob Ditzel og jagten på Julemanden', lavet et julealbum, hvor han fortolker alle de populære hits.

Hør det i artiklen herover.

Tracklisten på 'Absolut Ditzmas', ser efter vores efterretninger således ud:

  • 'Last Christians', Jacob Ditzel på vokal
  • 'Jimblebells', Jacob ditzel på vokal 
  • 'We wish you na-na-na Christmas', Jacob Ditzel på vokal og kor
  • 'I aften er det jul', Jacob Ditzel på vokal 
  • 'Sonja Banjomus', Jacob Ditzel på vokal
  • 'Killinga chinga chinga chu', Jacob Ditzel på vokal

Hvem er Jacob Ditzel? 

Og hvem er denne magisk mystiske Ditzel? Jo, han er skabt af komikerdouen Turbomodul.

Han bor hjemme hos sine forældre, men er i øjeblik på jagt efter julemanden. Han har en storebror, der hedder Kim, som ikke altid behandler Jacob helt så pænt.

I femte og sidste afsnit af adventskalenderen 'Jacob Ditzel og jagten på Julemanden' forlyder det, at han har fundet frem til Pyrus eller Pivus, som måske, måske ikke kan hjælpe ham.

Det sidste afsnit kan du se fra på søndag på TV 2 PLAY, hvor du også kan finde de fire foregående afsnit.