Højlydt skænderi på tv: Stormer væk fra studiet i protest

Publikum blev underholdt i lørdagens udgave af Rundt på gulvet, der udviklede sig til et morsomt skænderi mellem Lise Baastrup og Martin Brygmann.

Selv om der tælles point, når de to hold duellerer mod hinanden i TV 2-programmet Rundt på gulvet, er det ikke nødvendigvis dét, deltagerne går allermest op i. Lørdagens udgave var dog en bemærkningsværdig undtagelse.

Her havde skuespiller Lise Baastrups hold været på scenen i quizzen ”Hvad siger du?”, hvor hun og Thomas Warberg skulle gætte, hvad Christian Fuhlendorff sagde. Alle deltagerne havde høretelefoner med høj musik i ørerne.

De skulle gætte ordet ”kran”, og det mente Lise Baastrup, at hun havde gættet – uden at få point for det.

- Jeg sagde kran, råbte Lise Baastrup, da hun, efter quizzen var slut, fandt ud af, hvad ordet var.

Forlod scenen i protest

Det udviklede sig til et underholdende og usædvanligt skænderi mellem hende og hendes hold rettet mod tv-værten Martin Brygmann, der afgør og holder styr på pointene.

- Jeg sagde gran og kran, rasede skuespilleren mod Martin Brygmann, der påstod, at hun kun havde sagt gran.

Efter Lise Baastrup og Martin Brygmann havde diskuteret og råbt lidt ad hinanden, forlod hun teatralsk scenen i protest over det manglende point.

Jeg sagde gran og kran!

Lise Baastrup, Rundt på gulvet-deltager

Hvad sagde hun?

I sympati med Lise Baastrup begyndte publikum at råbe på skuespilleren, og Martin Brygmann løb ud bagved for at hente hende tilbage til scenen.

- Kom nu her. Vi skal bruge dig, konstaterede Martin Brygmann, der uden problemer hentede hende tilbage igen. 

Protesterne fra Lise Baastrup og hendes hold førte dog ikke noget af sig. Holdet blev kun noteret for fire point, og modstanderholdet, der bestod af Niels Olsen, Andreas Bo og Laura Drasbæk, sikrede sig efterfølgende en sejr på 8-4.

I klippet øverst i artiklen kan du selv vurdere, om du kan høre, at Lise Baastrup siger ordet ”kran”.

Se videoen øverst i artiklen.

Husk, at du kan se det nye afsnit og tidligere afsnit af Rundt på gulvet på TV 2 PLAY