Seks kæmpehits som ikke giver mening overhovedet

Du skråler med på dem, de store hits, hver gang du går til fest. Men har du tænkt over, hvad du egentlig synger?

Det er ikke nødvendigt, at en sang skal følge noget, der minder om logik for at blive et kæmpehit.

Det er utallige store hits beviser på. 

Vi er gået i tekstmarven på en række kæmpestjerner fra ind- og udland, og det viser sig tilsyneladende, at stjerner som Justin Bieber, The Weeknd og Mø sagtens kan slippe af sted med en omgang vrøvl - så længe det lyder godt.

Dem har vi samlet et par stykker af i en liste nederst i artiklen.

En modsætningsfyldt diva

I mandags var det komiker Torben Chris, der blotlagde teksterne hos den albumaktuelle verdensstjerne og sangdiva Beyoncé i showet 'Giver det mening ifølge Torben Chris'. Se klippet fra showet øverst i artiklen eller se hele programmet herunder via TV 2 PLAY.

For rent teksthistorisk så hænger Beyoncé bare ikke helt sammen, hvis du spørger Torben Chris. Eller rettere, så er hun temmelig modsætningsfyldt, som Torben Chris meget pædagogisk fremlægger med det ene tekstbevis efter det andet. 

Det virker for eksempel lidt underligt, at hun tigger efter en ring i den ene sang 'Put A Ring On It', mens hun i den anden sang 'Independent Woman' synger om at være kvinde og selvstændig.

Herunder får du seks yderligere hits, som vi bare helt ukritisk brøler med på uden egentlig at tænke over, hvor lidt mening det giver. Vi har naturligvis sat det lidt på spidsen - og læser dem her helt bogstaveligt.

Seks megahits, der ikke giver mening

Emil Stabil 'Allerede is'

Emil Stabil blev landskendt med hittet 'Allerede Is' og 'Er det en fugl'. Foto: Scanpix
Cookie Dough, Chocolate Fugde Brownie og Rocky Road-ish...Emil Stabil formår i den grad at vække appetitten for Ben & Jerry's - meget mere får man ikke ud af den tekstbid.

Major Lazer & DJ Snake feat. Mø 'Lean On'

Verden fik for alvor øjnene op for Mø med dette kæmpehit. Foto: Scanpix
Hvad læner vi os opad? Et kys? Et skydevåben? Eller måske DJ Snake?

Justin Bieber 'Sorry'

Justin Bieber er virkelig ked af det i det her nummer. Foto: Scanpix
Der er lidt af et spring fra en eller to til hundrede fejl. På det tidspunkt havde de fleste piger nok pakket deres tøj, gjort din Xbox lidt våd og efterladt den på Enghavevej. 

Lukas Graham '7 Years'

Lukas Graham kæmpehit har også nogle små udfordringer. Foto: Scanpix
'I troede, I var større en verden'. Altså hele verden. Altså jordkloden. Som i den planet, der måler lige knap 13.000 km, og som vejer 5.973.700.000.000.000.000.000.000 kg. Ej, vel?

Mø 'Kamikaze'

Mø spiller på årets Roskilde Festival, som den eneste i 2016. Foto: Scanpix
Nu må du bestemme dig, Mø! Vil du med til festen eller blive i bussen?

The Weeknd 'I Can't Feel My Face'

The Weeknd kan ikke føle sit ansigt. Foto: Scanpix
Kærlighed gør godt, kærlighed gør blind - men at det skulle gøre ansigtet lamt, må være en af de mere originale lidelseshistorier om kærlighed. 

'Giver det mening ifølge Torben Chris' bliver sendt mandag klokken 21.00 på TV 2 ZULU.