Hvad er det, Mikkel Behas søn har liggende på låret?

En Natholdet-seer havde forleden bemærket, at noget mystisk havde sneget sig ind i billedet i programmet 'Kurs mod fjerne kyster'.

Siden Theis og Emil, der er sønner af tv-vært og eventyrer Mikkel Beha, forlod Danmark for to år siden, er de blevet voldsomt populære i Danmark i programmet 'Kurs mod fjerne kyster'.

Særligt blandt unge kvinder.

Under deres efterhånden lange jordomsejling har kameraet nemlig ikke svigtet de to flytte fyre, der kun har draget udseendsmæssige fordele af livet på havet.

Forleden blev storebror Emil desværre forrådt af selvsamme kamera - som havde en slange sneget sig ind i deres lille paradis. I mere end én betydning.

I TV 2-programmet 'Kurs mod fjerne kyster' følger man Beha-sønnernes togt hele vejen rundt om jorden.
I TV 2-programmet 'Kurs mod fjerne kyster' følger man Beha-sønnernes togt hele vejen rundt om jorden. Foto: Screenshot / TV 2/Kurs mod fjerne kyster

Det lille - men lidt uheldige - kamera-fatamorgana blev neturligvis bemærket af en vågen Natholdet-seer - og resten af historien kan du næsten gætte dig frem til.

Tynde lår og store badebukser

Anders Breinholt havde i mandagens udsendelse besøg helt fra Nordjylland i form af Niels Hausgaard - og han havde sit helt eget bidrag til klippet. 

- Jeg troede, det var en ældre mand, for jeg synes nogle gange, man ser en ældre mand i badebukser. De har ikke tænkt over, at deres lår er blevet tynde, og bukserne ikke er fulgt med, siger Niels Hausgaard.

Niels Hausgaard havde en meget interessant pointe om ældre mænd i store badebukser.
Niels Hausgaard havde en meget interessant pointe om ældre mænd i store badebukser. Foto: Screenshot / TV 2/Natholdet

Hvis du ikke allerede har regnet den ud, så er det altså bare Emils fod, der ligger ved hans lår. Ikke andet. Og så tænker vi ikke mere på det.

Figurløber løber en enkelt babs

Emil var ikke den eneste, der bidrog med et halvlummert indslag i mandagens udsendelse. Under quizzen 'Hvad laver manden?' blev Niels Hausgaard bedt om at gætte, hvad manden i nedenstående klip laver. 

Der kan afsløres så meget, at han 'kun har løbet en enkelt babs', som han selv udtrykker det.

Niels Hausgaard gættede ikke rigtigt, men det blev indslaget ikke mindre interessant eller mindre lummert af.