Mystik i lufthavn: TV 2-ekspert forsvinder sporløst på direkte tv

Under et interview med håndboldlandstræner Klavs Bruun Jørgensen forsvindet håndboldspiller Trine Nielsen pludselig i baggrunden.

Alle, der har rejst med fly ved, at det er usædvanligt let at blive væk i en lufthavn. 

Under et interview med landstræner Klavs Bruun Jørgensen fra TV 2 viser håndboldspiller og kommentator på TV 2, Trine Nielsen, dog helt usædvanlige evner ud i forsvindingsnumre.

Mens interviewet fra lufthavnen kører i forgrunden forsvinder hun sporløst i baggrunden. Det ene øjeblik står hun og hænger ud ved bagagebåndet. Det næste øjeblik er hun væk. Pistvæk.

Det mystiske forsvindingsnummer, som du kan se øverst i artiklen, blev fanget af en opmærksom Natholdet-seer. Naturligvis. Klippet blev derfor vist i mandagens afsnit af Natholdet, hvor Anders Breinholt havde besøg af veloplagt Peter Frödin, der efter eget udsagn ikke er helt fremmed udi kunsten at trylle.

Måske Trine Nielsen har været i lære hos mesteren Jason Bourne, der forsvinder på nøjagtig samme måde i nedenstående klip.

Målmand laver en Harry Potter

Håndboldspilleren er utroligt nok ikke den eneste, der tryller på tv denne uge. Under en fodboldkamp viser målmand også magiske færdigheder, da han pludselig bliver gennemsigtig for øjnene af tusindvis af tv-seere. Se med herunder.

Husk at du kan se alle afsnit af Natholdet på TV 2 Play.